Gældsrente

Gældsrente

En gældsrente er den rente, som en debitor (skyldner) skal betale af en gæld, der ikke er blevet betalt til tiden. Renten fungerer som en kompensation til kreditor for den forsinkede betaling og som et incitament for debitor til at betale sin gæld. Gældsrenten beregnes som en procentdel af det skyldige beløb og påløber fra et bestemt tidspunkt, indtil gælden er fuldt indfriet. Reglerne for gældsrenter er primært fastsat for at sikre, at kreditor ikke lider et unødigt tab som følge af en forsinket betaling.

Aftalt rente vs. morarente

Der skelnes grundlæggende mellem to typer af gældsrenter: den aftalte rente og morarenten. Hvis kreditor og debitor på forhånd har indgået en aftale om en specifik rentesats ved for sen betaling – for eksempel i en kontrakt, et lånedokument eller i de generelle forretningsbetingelser – er det denne aftalte rente, der gælder. Er der derimod ikke aftalt en specifik rentesats, træder reglerne i renteloven i kraft. I så fald kan kreditor opkræve en såkaldt morarente, også kendt som procesrente. Denne rente er lovbestemt og sikrer, at kreditor altid har ret til en standardiseret kompensation ved betalingsmisligholdelse.

Beregning af gældsrente efter renteloven

Hvis der ikke er aftalt en rente, fastsættes gældsrenten i henhold til renteloven. Morarenten beregnes som Nationalbankens officielle udlånsrente (referencerenten) med et tillæg på 8 %. Denne rentesats justeres halvårligt, den 1. januar og 1. juli, for at afspejle ændringer i det generelle renteniveau. Kreditor kan som udgangspunkt begynde at beregne renter fra forfaldsdatoen, hvis denne er fastsat på forhånd. Hvis der ikke er aftalt en specifik forfaldsdato, kan kreditor kræve renter 30 dage efter at have sendt en betalingsanmodning (faktura) til debitor. Det er vigtigt at bemærke, at renten beregnes af det oprindelige skyldige beløb, også kaldet hovedstolen.

Forskel på erhvervs- og forbrugerforhold

Reglerne for, hvornår der kan pålægges gældsrenter, varierer afhængigt af, om gælden stammer fra et handelskøb (mellem to erhvervsdrivende) eller et forbrugerforhold (mellem en erhvervsdrivende og en privatperson). I erhvervsforhold kan kreditor kræve renter fra forfaldsdatoen, som typisk er angivet på fakturaen. I forbrugerforhold er reglerne strengere for at beskytte forbrugeren. Her kan kreditor som hovedregel kun kræve renter, hvis der er gået 30 dage efter afsendelse af fakturaen, medmindre der på forhånd er aftalt en fast forfaldsdato. Uanset typen af gældsforhold beregnes renten altid af den oprindelige hovedstol, eksklusive eventuelle gebyrer og andre omkostninger.

Rentes rente (kapitalisering af renter)

Som udgangspunkt må en kreditor ikke beregne “rentes rente”, hvilket vil sige at lægge de påløbne renter til hovedstolen og derefter beregne nye renter af det samlede beløb. Dette forbud mod renters rente (kapitalisering) er en central regel i renteloven. Der findes dog undtagelser. Hvis en sag overgår til inkasso og efterfølgende indbringes for retten, kan der fra tidspunktet for sagsanlæg beregnes renters rente. En anden undtagelse er, hvis renterne har været forfaldne i mere end et år. I så fald kan de tilskrives hovedstolen, hvorefter der kan beregnes renter af det nye, forhøjede beløb. Dette kræver dog, at det er aftalt mellem parterne, eller at det følger af en handels- eller anden sædvane.