Restance

Hvad er en restance?

En restance er et juridisk og økonomisk begreb for et skyldigt beløb, der ikke er betalt inden for den aftalte betalingsfrist. Når en betaling er forfalden, men endnu ikke er modtaget af kreditor, er der tale om en restance. Begrebet bruges bredt om alle former for manglende betaling, uanset om det drejer sig om en ubetalt faktura, manglende huslejebetaling, et misligholdt lån eller en anden form for gæld. At være i restance betyder, at man som debitor har en uafklaret gældspost, som kreditor har ret til at inddrive.

Konsekvenser af at være i restance

Når en betaling er i restance, har kreditor ret til at iværksætte en række tiltag for at inddrive sit tilgodehavende. Det første skridt er typisk at udsende en eller flere rykkere for at gøre debitor opmærksom på den manglende betaling. I henhold til renteloven kan kreditor pålægge rykkergebyrer og tilskrive morarenter fra forfaldsdatoen. Disse renter og gebyrer lægges oven i det oprindelige skyldige beløb, også kaldet hovedstolen, hvilket betyder, at gælden vokser, så længe den ikke bliver betalt. For kreditor er en restance en udestående post i regnskabet, der kan påvirke likviditeten negativt.

Fra restance til inkasso

Hvis debitor fortsat ikke betaler sin restance efter at have modtaget rykkere og et inkassovarsel, kan kreditor overdrage sagen til inkasso. Dette kan enten ske via et eksternt inkassofirma eller ved, at kreditor selv varetager processen (egeninkasso). Når en sag overgår til inkasso, pålægges der yderligere omkostninger, som debitor er forpligtet til at betale. Formålet med inkassoprocessen er at få debitor til at betale den samlede gæld, som nu består af den oprindelige restance plus påløbne renter og inddrivelsesomkostninger. For en skyldner kan en inkassosag også medføre en registrering i et kreditoplysningsbureau som RKI, hvilket kan gøre det vanskeligt at låne penge eller købe på kredit i fremtiden.

Når restancen ender i fogedretten

Betales restancen stadig ikke, kan kreditor tage retslige skridt for at få sine penge. I de fleste tilfælde vil sagen blive sendt i fogedretten. Her kan kreditor anmode om at få rettens hjælp til at tvangsinddrive gælden. Dette sker typisk ved, at fogeden foretager udlæg i debitors værdier, f.eks. bil, bolig eller bankindeståender. Et udlæg giver kreditor sikkerhed i debitors aktiver og kan i sidste ende føre til et tvangssalg, hvis gælden ikke bliver betalt. En sag i fogedretten medfører betydelige ekstraomkostninger for debitor i form af retsafgifter og eventuelle advokatsalærer, som lægges oven i den eksisterende gæld.

Sådan håndterer du en restance

For en debitor, der er kommet i restance, er det afgørende at handle hurtigt. Den bedste løsning er at kontakte kreditor med det samme for at forklare situationen og forsøge at indgå en afdragsordning. Ved at vise betalingsvilje kan man ofte undgå yderligere gebyrer og en eskalerende inkassoproces. At ignorere en restance vil kun forværre situationen og gøre gælden dyrere og sværere at komme af med. For en kreditor er det vigtigt at have en fast og konsekvent procedure for håndtering af restancer. Dette sikrer en effektiv inddrivelse, minimerer tab og sender et klart signal til kunderne om, at betalingsfrister skal overholdes.