Rykker
Hvad er en rykker?
En rykker, også kendt som en rykkerskrivelse eller betalingspåmindelse, er en skriftlig henvendelse fra en kreditor til en debitor, der minder om en ubetalt faktura. Formålet med en rykker er at gøre skyldneren opmærksom på, at en betalingsfrist er overskredet, og at anmode om betaling af det skyldige beløb. Rykkeren fungerer som det første formelle skridt i en inddrivelsesproces og sendes, før sagen eventuelt overgår til inkasso.
Regler for udsendelse af rykkere
Der er klare regler for, hvordan og hvornår en kreditor kan udsende rykkere og pålægge gebyrer. Disse regler findes primært i renteloven. For at kunne pålægge et rykkergebyr skal rykkerskrivelsen sendes efter den oprindelige betalingsfrists udløb. Gebyret må maksimalt udgøre 100 kr. pr. rykker, og der må højst opkræves gebyr for tre rykkere vedrørende samme krav. Der skal desuden gå mindst 10 dage mellem hver gebyrpålagt rykker. Selvom det er almindelig praksis, er der ingen lov, der dikterer, hvor mange rykkere en kreditor skal sende, før en sag kan overdrages til inkasso. Det afgørende er, at der er sendt et inkassovarsel i overensstemmelse med inkassolovens § 10.
Særlige regler for erhvervsdrivende
I handler mellem to virksomheder (B2B) har kreditor en yderligere mulighed. Ud over rykkergebyrer kan kreditor vælge at opkræve et kompensationsgebyr på 310 kr. Dette gebyr er tænkt som en kompensation for de administrative omkostninger, der er forbundet med den forsinkede betaling. Det er vigtigt at bemærke, at kreditor ikke kan opkræve både et rykkergebyr og et kompensationsgebyr for den samme forsinkelse. Kreditor skal altså vælge, hvilken type gebyr der skal pålægges, hvis betalingen udebliver.
Indholdet i en rykkerskrivelse
En rykkerskrivelse bør være klart og tydeligt formuleret for at undgå misforståelser. Den skal indeholde specifikke oplysninger om gælden, så debitor ikke er i tvivl om, hvad kravet drejer sig om. En fyldestgørende rykker indeholder typisk:
- Kreditors og debitors navn og adresse
- Dato for rykkerskrivelsen
- Henvisning til den oprindelige faktura (fakturanummer og -dato)
- Specifikation af hovedstolen (det oprindelige skyldige beløb)
- Eventuelle pålagte rykkergebyrer og renter, f.eks. morarenter
- Det samlede skyldige beløb
- En ny betalingsfrist (typisk 8-10 dage)
- Betalingsoplysninger (bankkonto, reference mv.)
Hvis rykkeren samtidig fungerer som et inkassovarsel, skal det tydeligt fremgå, at sagen vil blive overdraget til inkasso, hvis betaling ikke sker inden for den angivne frist, og at dette vil medføre yderligere omkostninger for debitor.
Rykkerens rolle i inkassoprocessen
Rykkerproceduren er en central del af den indledende fase af gældsinddrivelse, kendt som udenretlig inkasso. Processen starter, når en faktura ikke betales til tiden. Kreditor kan her vælge at sende en eller flere rykkere for at opnå betaling. Hvis debitor fortsat ikke betaler efter at have modtaget rykkere og et lovpligtigt inkassovarsel med en 10-dages frist, kan kreditor eskalere sagen. Dette sker typisk ved at overdrage kravet til et inkassofirma eller en advokat, som herefter varetager den videre inddrivelse. Rykkeren er således et vigtigt redskab for kreditor til at håndtere ubetalte fordringer på en struktureret og lovmedholdelig måde, inden der tages skrappere midler i brug.