Hovedstol

Hovedstol

En hovedstol er det oprindelige beløb, en gæld udgør, før der pålægges renter, gebyrer og andre omkostninger. Når du låner penge i banken, køber en vare på kredit eller modtager en faktura for en udført service, er det oprindelige fakturerede eller lånte beløb din hovedstol. Begrebet er helt centralt i al gældsinddrivelse, da det udgør det økonomiske fundament for det samlede krav, som en kreditor har mod en debitor. Uden en hovedstol er der i sagens natur intet krav at forfølge.

Hovedstolens rolle for den samlede gæld

Hovedstolens størrelse er direkte afgørende for, hvor stor den samlede gæld kan udvikle sig til at blive. Alle yderligere omkostninger, der opstår i forbindelse med manglende betaling, beregnes enten med udgangspunkt i eller lægges oven i hovedstolen. Det gælder eksempelvis morarenter, som er de renter, der påløber fra forfaldsdatoen og frem til, at gælden er betalt. Derudover kan der blive tilføjet rykkergebyrer for betalingspåmindelser, inkassoomkostninger til dækning af inddrivelsesarbejdet og eventuelle retsafgifter, hvis sagen tages i retten. Hvis en kunde for eksempel ikke betaler en faktura på 10.000 kr., udgør dette beløb hovedstolen. Kreditors endelige krav vil bestå af de 10.000 kr. plus alle de påløbne renter og omkostninger.

Beregning af renter og omkostninger

Beregningen af renter og visse gebyrer er ofte reguleret ved lov og afhænger direkte af hovedstolen. Ifølge renteloven beregnes morarenter som en fast årlig procentsats af den til enhver tid skyldige hovedstol. Det betyder, at jo større hovedstolen er, desto større vil rentebeløbet også være i kroner og øre. Tilsvarende er de maksimale inkassoomkostninger, som et inkassofirma må pålægge en skyldner, fastsat i en bekendtgørelse, hvor taksterne stiger i intervaller baseret på hovedstolens størrelse. En klar og korrekt opgørelse af hovedstolen er derfor afgørende for, at alle efterfølgende omkostninger beregnes i overensstemmelse med lovgivningen.

Hovedstolens betydning ved afdrag

Når en skyldner indgår en afdragsordning og begynder at betale af på sin gæld, er rækkefølgen for, hvordan betalingerne fordeles, afgørende. Den almindelige juridiske praksis er, at indbetalinger først skal dække de påløbne renter og omkostninger. Først når disse er fuldt betalt, begynder afdragene at nedbringe selve hovedstolen. Dette princip betyder, at rentetilskrivningen fortsætter på den fulde, oprindelige hovedstol, indtil alle omkostninger er dækket. For en skyldner kan det derfor virke demotiverende, da gælden ikke synes at blive mindre i starten af afdragsperioden, fordi de første betalinger primært går til at dække renter og gebyrer frem for selve den oprindelige gæld.

Hovedstolen i en retlig proces

I enhver retlig sammenhæng skal hovedstolen altid specificeres tydeligt og adskilt fra andre dele af kravet. Hvis en kreditor vælger at indlede en retslig proces, for eksempel ved at sende et betalingspåkrav til fogedretten, skal kravet opdeles i hovedstol, renter og omkostninger. Domstolen skal kunne se det oprindelige gældsforhold og vurdere, om de pålagte renter og omkostninger er berettigede og korrekt beregnet. En dom eller et retsforlig vil ligeledes specificere hovedstolen, som herefter udgør en del af det juridiske fundament (også kaldet et eksekutionsgrundlag), der giver kreditor ret til at tvangsfuldbyrde kravet. Uden en klart defineret hovedstol er det i praksis umuligt at føre en sag ved domstolene.