Renteloven

Hvad er renteloven?

Renteloven er den danske lov, der fastsætter reglerne for, hvornår og hvordan en kreditor kan opkræve renter og gebyrer ved forsinket betaling. Loven gælder for pengekrav inden for formueretten, hvilket dækker de fleste almindelige gældsforhold, som opstår ved køb af varer eller ydelser. Formålet med loven er at skabe klare rammer for de økonomiske konsekvenser, det har, når en debitor ikke betaler en regning til tiden. Den beskytter både kreditor mod tab og debitor mod urimelige krav.

Morarenter ved forsinket betaling

En central del af renteloven omhandler morarenter, også kendt som forsinkelsesrenter. En kreditor har ret til at pålægge morarenter fra den dag, betalingen er forfalden, hvis forfaldsdatoen var aftalt på forhånd. Hvis der ikke er aftalt en specifik dato, kan renten først beregnes 30 dage efter, at kreditor har sendt en faktura eller betalingsanmodning. Rentefoden, kaldet procesrenten, fastsættes halvårligt og består af Nationalbankens officielle udlånsrente plus et tillæg på 8 %. Denne sats er lovens standard, men i aftaler mellem virksomheder kan en højere eller lavere rente aftales.

Regler for rykker- og inkassogebyrer

Renteloven regulerer også de gebyrer, en kreditor må opkræve i forbindelse med inddrivelse af gæld. For at opkræve et rykkergebyr skal kreditor sende en rykker med en betalingsfrist på mindst 10 dage. Kreditor må maksimalt sende tre rykkere med gebyr, og hvert gebyr må højst være 100 kr. Der skal gå mindst 10 dage mellem hver gebyrpålagt rykker. Efter den tredje rykker kan sagen overgå til udenretlig inkasso, hvor der kan pålægges yderligere inkassoomkostninger, hvis der er sendt et gyldigt inkassovarsel.

Særligt for handelskøb: Kompensationsgebyr

I gældsforhold mellem to virksomheder (B2B), også kendt som handelskøb, giver renteloven kreditor en ekstra mulighed. Her kan kreditor opkræve et kompensationsgebyr på 310 kr. Dette gebyr kan kræves fra den første dags forsinkelse og kræver ikke et forudgående varsel. Kompensationsgebyret kan opkræves uafhængigt af og i tillæg til eventuelle rykkergebyrer og morarenter. Formålet er at kompensere virksomheden for de administrative omkostninger, der er forbundet med at håndtere den forsinkede betaling.

Forholdet til inkassoloven

Renteloven og inkassoloven arbejder tæt sammen. Mens renteloven fastsætter reglerne for renter og gebyrer i rykkerprocessen, regulerer inkassoloven selve inkasso-processen, herunder god inkassoskik og størrelsen på inkassoomkostninger. Når en sag overdrages til inkasso, vil de renter, der er påløbet i henhold til renteloven, fortsat være en del af det samlede krav. Kreditor eller inkassofirmaet kan altså fortsat tilskrive morarenter til gælden, indtil den er fuldt betalt, samtidig med at der pålægges inkassoomkostninger i overensstemmelse med inkassolovens takster.