Forfaldsdato

Hvad er en forfaldsdato?

En forfaldsdato er den specifikke dato, hvor en betaling senest skal være modtaget af en kreditor. Det er et centralt element i enhver faktura, kontrakt eller anden betalingsaftale, da den definerer den juridiske tidsfrist for, hvornår en gældsforpligtelse skal indfries. Datoen markerer afslutningen på den aftalte kredittid og er afgørende for at kunne fastslå, om en betaling er rettidig. For virksomheder er en klar og utvetydig forfaldsdato essentiel for at opretholde et sundt cash flow og en effektiv debitorstyring. Uden en fastsat forfaldsdato kan det være vanskeligt at håndhæve et krav, da det ikke er muligt at dokumentere, hvornår betalingen er misligholdt.

Hvordan fastsættes forfaldsdatoen?

Forfaldsdatoen aftales typisk mellem parterne og fremgår tydeligt af fakturaen eller aftalen. Almindelige betalingsbetingelser kan være “netto 8 dage” eller “løbende måned + 30 dage”. Hvis der ikke er aftalt en specifik dato, gælder reglerne i renteloven. Her er udgangspunktet, at betaling skal ske, når kreditor fremsætter et krav om det. For forbrugerkøb gælder dog, at en debitor som minimum har 30 dage til at betale, fra fakturaen er modtaget. Det er vigtigt at skelne mellem forfaldsdatoen og løbedagen. Løbedagen er den dato, hvorfra betalingsfristen begynder at løbe (typisk fakturadatoen), mens forfaldsdatoen er den sidste dag i denne frist.

Forfaldsdato og betalingsfrist

Begreberne forfaldsdato og betalingsfrist bruges ofte i flæng, men de dækker over to forskellige ting. Betalingsfristen er selve perioden, kunden har til at betale (f.eks. 14 dage), mens forfaldsdatoen er den konkrete kalenderdato, hvor denne frist udløber. Falder forfaldsdatoen på en helligdag, en lørdag eller grundlovsdag, udskydes fristen automatisk til den efterfølgende hverdag. Dette er en vigtig detalje, da en betaling foretaget på den første hverdag efter en weekend ikke anses for at være forsinket, selvom den teknisk set falder efter den oprindelige dato. Denne regel sikrer, at debitor ikke stilles ringere på grund af bankernes lukkedage.

Konsekvenser ved overskridelse af forfaldsdatoen

Når forfaldsdatoen overskrides, uden at betalingen er registreret hos kreditor, er kravet misligholdt. Dette giver kreditor ret til at iværksætte en række tiltag for at inddrive gælden. Først og fremmest kan kreditor opkræve morarenter fra dagen efter forfaldsdatoen. Rentens størrelse er fastsat i renteloven og reguleres halvårligt. Derudover kan kreditor udsende rykkere og pålægge rykkergebyrer i henhold til gældende regler. Et rykkergebyr må maksimalt udgøre 100 kr. pr. rykker, og der må højst sendes tre gebyrbelagte rykkere for det samme krav. Mellem hver rykker skal der gå mindst 10 dage.

Forfaldsdatoens betydning for inkasso

En klar og overskredet forfaldsdato er en fundamental forudsætning for at kunne starte en inkassosag. Uden en forfalden gæld findes der intet juridisk grundlag for inddrivelse. Hvis debitor fortsat ikke betaler efter rykkere, kan kreditor sende et inkassovarsel. Dette varsel giver debitor en sidste frist på 10 dage til at betale, før sagen overdrages til inkassoprocessen, hvilket medfører yderligere omkostninger for debitor. Hele processen, fra rykkerprocedure til eventuel retslig inddrivelse, er bygget op omkring, at den oprindelige forfaldsdato er passeret. Derfor er korrekt og tydelig kommunikation af forfaldsdatoen ikke kun god kundeservice, men også en juridisk nødvendighed for kreditor.