Handelskøb

Hvad er et handelskøb?

Et handelskøb er en juridisk betegnelse for en købsaftale, der indgås mellem to erhvervsdrivende parter. Det vil sige, at både køber og sælger handler som led i deres professionelle virke. Reglerne for handelskøb findes i Købeloven, men adskiller sig markant fra de regler, der gælder for forbrugerkøb, hvor den ene part er en privatperson. I et handelskøb betragtes parterne som ligeværdige, hvilket medfører færre beskyttelsesregler for køberen og en højere grad af aftalefrihed.

Særlige regler og forpligtelser i handelskøb

En central forskel fra forbrugerkøb er, at mange af Købelovens bestemmelser kan fraviges ved aftale mellem parterne. Erhvervsdrivende kan således selv forhandle sig frem til vilkår for levering, betaling og konsekvenser ved misligholdelse. For køberen, også kaldet debitor, gælder en skærpet undersøgelsespligt. Det forventes, at køber umiddelbart efter modtagelsen af en vare undersøger den for eventuelle fejl og mangler. Opdages en mangel, skal der reklameres “straks” eller “uden ugrundet ophold”. Hvis denne frist overskrides, mister køber som udgangspunkt retten til at gøre manglen gældende.

Konsekvenser ved forsinket betaling

Hvis køber ikke betaler for varen til den aftalte forfaldsdato, har sælger (kreditor) flere muligheder. I handelskøb er der ret til at opkræve en højere procesrente end i forbrugerforhold. Denne rente, kendt som morarenter, fastsættes halvårligt af Nationalbanken og er typisk Nationalbankens udlånsrente plus et tillæg på 8 %. Denne rente kan kræves fra forfaldsdatoen, uden at der først skal sendes en rykker. Det giver sælger en stærkere position ved forsinket betaling.

Gebyrer og inddrivelse ved handelskøb

Ud over morarenter kan sælger pålægge rykkergebyrer, hvis der udsendes rykkere for den manglende betaling. Ifølge renteloven kan der maksimalt pålægges tre rykkergebyrer á 100 kr. En særlig rettighed i handelskøb er muligheden for at opkræve et kompensationsgebyr på 310 kr. Dette gebyr kan kræves, så snart betalingsfristen er overskredet, og er uafhængigt af eventuelle rykkergebyrer. Gebyret skal dække de interne omkostninger, sælger har i forbindelse med den forsinkede betaling.

Fra ubetalt faktura til inkasso

Hvis betalingen fortsat udebliver trods rykkere og pålagte gebyrer, kan sælger overdrage sagen til inkasso. Processen starter typisk med, at der sendes et inkassovarsel med en frist på mindst 10 dage. Betales gælden ikke inden for denne frist, kan et inkassofirma overtage inddrivelsen, hvilket medfører yderligere omkostninger for debitor. Formålet er at få skyldner til at betale gælden frivilligt, enten via fuld betaling eller en afdragsordning.

Når sagen ender i retten

Hvis debitor bestrider kravet, eller hvis den udenretlige inkassoproces ikke fører til betaling, kan kreditor vælge at gå videre med retslig inkasso. For handelskøb indebærer dette ofte, at sagen indbringes for domstolene. Hvis kravet er under 50.000 kr., kan det behandles som en småsag, hvilket er en forenklet og hurtigere retsproces. Ender sagen med en dom, får kreditor et retsligt fundament (eksekutionsgrundlag), som kan bruges til at gennemtvinge betaling via fogedretten, eksempelvis ved at gøre udlæg i debitors aktiver.