Privat inkasso

Hvad er privat inkasso?

Privat inkasso dækker over den proces, hvor en privat virksomhed eller person (kreditor) inddriver et ubetalt pengekrav fra en anden privat part (debitor). Det adskiller sig fra offentlig inkasso, som varetages af Gældsstyrelsen for gæld til det offentlige. Inddrivelsen kan enten foretages af kreditor selv, hvilket kaldes egeninkasso, eller ved at overlade opgaven til et professionelt inkassofirma. Formålet er at sikre, at kreditor modtager den betaling, som vedkommende har ret til ifølge en aftale, faktura eller et andet juridisk grundlag.

Regler og rammer i inkassoloven

Hele processen for privat gældsinddrivelse er underlagt en række klare regler, som primært findes i inkassoloven. Loven har til formål at skabe en balance, der både beskytter kreditors ret til betaling og sikrer, at debitor behandles fair. Et centralt begreb er “god inkassoskik”, som forbyder inkassofirmaer at anvende trusler, vildledende oplysninger eller lægge unødigt pres på skyldneren. Før en sag kan overdrages til fremmedinkasso, skal kreditor have sendt mindst én skriftlig påkravsskrivelse (også kendt som et inkassovarsel) med en betalingsfrist på minimum 10 dage.

Den udenretlige proces

Når en sag overdrages til et inkassofirma, starter den typisk i den udenretlige fase. Udenretlig inkasso betyder, at inddrivelsen foregår uden om domstolene. I denne fase overtager inkassofirmaet dialogen med skyldneren for at finde en mindelig løsning. Dette indebærer typisk udsendelse af inkassobrev og opkald med det formål at få skyldneren til at anerkende og betale gælden. Målet er at opnå en frivillig betaling eller indgå en aftale om afvikling af gælden, så sagen kan afsluttes hurtigt og med færrest mulige omkostninger for begge parter.

Når sagen overgår til retten

Hvis den udenretlige proces ikke resulterer i betaling, kan kreditor vælge at eskalere sagen til retslig inkasso. Dette skridt indebærer, at sagen indbringes for domstolene, typisk fogedretten. Processen indledes ofte ved, at der sendes et betalingspåkrav til retten, som herefter forkynder det for skyldneren. Gør skyldneren ikke indsigelse mod kravet inden for 14 dage, får betalingspåkravet samme virkning som en dom. Det giver kreditor et retskraftigt fundament (eksekutionsgrundlag), som kan bruges til at gennemtvinge betaling, eksempelvis ved at foretage udlæg i skyldnerens værdier via en fogedforretning.

Skyldners rettigheder og muligheder

Som skyldner har man flere rettigheder i en inkassosag. Hvis man er uenig i kravets gyldighed eller størrelse, har man ret til at gøre indsigelse. En indsigelse skal være begrundet og meddeles skriftligt til inkassofirmaet eller kreditor. Dette standser inkassoprocessen, indtil kravets berettigelse er afgjort ved en civil domstol. Hvis gælden er reel, men man ikke kan betale det fulde beløb på én gang, er det ofte muligt at forhandle en afdragsordning. Det er afgørende at reagere på henvendelser, da ignorering kan føre til yderligere omkostninger og en eventuel registrering i RKI, hvilket kan påvirke ens kreditværdighed negativt.