Rekvisitus

Hvad er rekvisitus?

En rekvisitus er den juridiske betegnelse for den person eller virksomhed, som en retslig handling er rettet imod. I inkassosammenhæng er rekvisitus typisk den person, der skylder penge, også kendt som en debitor eller skyldner. Begrebet anvendes primært, når en sag overgår til retslig behandling, for eksempel i fogedretten, hvor den, der anmoder om handlingen (kreditor), kaldes rekvirenten.

Rekvisitus i den retslige proces

Når en gældsinddrivelse ikke lykkes gennem udenretlig inkasso, kan kreditor (rekvirenten) vælge at tage sagen videre til domstolene. Dette kaldes retslig inkasso. Her skifter skyldneren formelt set juridisk status til rekvisitus. Det sker typisk, når kreditor indleverer et betalingspåkrav eller en stævning til retten for at få et retsligt fundament for kravet. Rekvisitus er altså den part, som rekvirenten ønsker, at retten skal træffe en afgørelse imod, eksempelvis at pålægge betaling af en ubetalt fordring.

Mødet i fogedretten

Den mest almindelige situation, hvor man støder på begrebet rekvisitus, er i forbindelse med en sag i fogedretten. Når kreditor har opnået et eksekutionsgrundlag – for eksempel en dom eller et frivilligt forlig – kan kreditor anmode fogedretten om hjælp til at tvangsfuldbyrde kravet. Fogedretten indkalder herefter rekvisitus til et møde. Formålet med mødet er at afdække rekvisitus’ økonomiske situation for at finde værdier, der kan dække gælden. Rekvisitus har pligt til at møde op og tale sandt om sine økonomiske forhold. Udeblivelse kan medføre, at man bliver hentet af politiet.

Rettigheder og pligter som rekvisitus

Som rekvisitus har man både rettigheder og pligter. Den primære pligt er at give fogedretten korrekte oplysninger om sin økonomi, herunder indtægter, udgifter og eventuelle aktiver. Hvis fogeden finder aktiver af værdi, kan der foretages udlæg i disse. Det betyder, at kreditor får sikkerhed i aktivet, som senere kan sælges på tvangsauktion for at dække gælden. Rekvisitus har dog også rettigheder. En af de vigtigste er beskyttelsen under trangsbeneficiet. Denne regel sikrer, at fogeden ikke kan tage udlæg i aktiver, der er nødvendige for, at rekvisitus og dennes husstand kan opretholde en beskeden levefod. Det omfatter typisk almindeligt indbo, tøj og andre personlige ejendele af beskeden værdi.

Fra skyldner til rekvisitus

Overgangen fra at være skyldner til at blive rekvisitus markerer en eskalering i inkassoprocessen. Hvor den indledende fase ofte håndteres direkte mellem kreditor, et inkassofirma og skyldneren, involverer den retslige fase domstolene. Når man modtager en indkaldelse til fogedretten, er det et klart tegn på, at man nu formelt er rekvisitus i en retssag. Det er på dette tidspunkt afgørende at reagere, da ignorering af henvendelser fra retten kan få alvorlige konsekvenser og forværre ens situation. Man har ret til at gøre indsigelser mod kravet under fogedretsmødet, hvis man mener, det er uberettiget.