Udlæg

Hvad er udlæg?

Et udlæg er en juridisk handling, hvor en kreditor får sikkerhed for sit tilgodehavende i en debitors ejendele. Processen foregår i fogedretten og er et centralt skridt i retslig gældsinddrivelse. Når der er foretaget udlæg i et aktiv, betyder det, at debitor ikke længere frit kan råde over aktivet, eksempelvis ved at sælge eller pantsætte det. Formålet med et udlæg er at sikre, at kreditors krav kan blive dækket, om nødvendigt ved et senere tvangssalg af aktivet.

Hvordan foretages et udlæg?

For at kunne foretage udlæg skal en kreditor have et gyldigt eksekutionsgrundlag. Dette er et juridisk dokument, der beviser kravets eksistens og størrelse. Et eksekutionsgrundlag kan for eksempel være en dom, et betalingspåkrav med påtegning fra fogedretten, et gældsbrev eller et frivilligt forlig. Med dette grundlag kan kreditor, ofte via et inkassofirma eller en advokat, anmode fogedretten om at indkalde debitor til et møde, en såkaldt udlægsforretning. På mødet vurderer fogeden, hvilke af debitors aktiver der kan gøres til genstand for udlæg. Debitor har pligt til at tale sandt og oplyse om sine økonomiske forhold og værdier.

Hvilke aktiver kan der foretages udlæg i?

Der kan i princippet foretages udlæg i alle aktiver af økonomisk værdi, som debitor ejer. Dette omfatter en bred vifte af ejendele, herunder fast ejendom som hus eller lejlighed, køretøjer som bil og motorcykel, værdipapirer som aktier og obligationer samt indestående på bankkonti. Ligeledes kan der tages udlæg i værdifuldt indbo, eksempelvis designermøbler, kunst og elektronik. I visse tilfælde, især ved inddrivelse af offentlig gæld, kan der også foretages lønindeholdelse, hvor en del af debitors løn tilbageholdes til at dække gælden. Det er dog ikke alle aktiver, der kan tages udlæg i.

Beskyttelse af debitor via trangsbeneficiet

For at sikre, at en skyldner ikke stilles helt uden midler, er der en vigtig undtagelse i retsplejeloven kendt som trangsbeneficiet. Denne regel beskytter aktiver, der er nødvendige for, at debitor og dennes husstand kan opretholde en beskeden levefod. Det betyder, at fogeden ikke kan foretage udlæg i almindeligt indbo, tøj, hårde hvidevarer og andre genstande, der er essentielle for en normal hverdag. Reglen omfatter også aktiver med en værdi under et vist beløb (pr. 2024 er grænsen 3.100 kr.), medmindre disse genstande ikke anses for nødvendige for husstanden.

Konsekvenser af et udlæg

Når et udlæg er foretaget og tinglyst, er aktivet “låst” som sikkerhed for gælden. Debitor kan ikke længere sælge, pantsætte eller på anden måde disponere over aktivet uden kreditors samtykke. Hvis gælden fortsat ikke bliver betalt, kan kreditor anmode fogedretten om at sætte aktivet på tvangsauktion. Provenuet fra salget vil herefter blive brugt til at indfri gælden til kreditor. En anden væsentlig konsekvens af et udlæg er, at det afbryder den almindelige forældelse af gælden. Et udlæg har sin egen forældelsesfrist på 10 år, hvilket giver kreditor en markant længere periode til at inddrive sit krav.