Stævning

Hvad er en stævning?

En stævning er det officielle dokument, der indleder en civil retssag ved domstolene. I inkassosammenhæng anvendes en stævning, når en kreditor ønsker at få rettens dom for, at en debitor skylder et bestemt beløb. Det er et afgørende skridt i retslig inkasso, som typisk tages, efter at forsøg på inddrivelse uden om domstolene er slået fejl. Modtager du en stævning, betyder det, at en person eller virksomhed har anlagt sag mod dig. Udsender du en stævning, er det dig, der starter sagen.

Stævningens rolle i inkassoprocessen

En inkassosag starter normalt med udenretlig inkasso, hvor et inkassofirma forsøger at inddrive gælden gennem rykkere og dialog med skyldner. Hvis skyldneren enten nægter at betale eller gør indsigelse mod kravet, kan kreditor vælge at eskalere sagen til domstolene. Her bliver stævningen relevant. Den fungerer som sagsøgerens (kreditorens) formelle anmodning til retten om at tage stilling til tvisten. Formålet er at opnå en dom, der fastslår kravets gyldighed og størrelse. En sådan dom udgør et eksekutionsgrundlag, hvilket betyder, at kravet efterfølgende kan tvangsinddrives.

Krav til indholdet i en stævning

En stævning skal overholde retsplejelovens krav for at være gyldig. Den skal indleveres til den relevante byret og indeholde en række specifikke oplysninger. Først og fremmest skal parterne identificeres med fuldt navn og adresse – sagsøger (den, der anlægger sagen) og sagsøgte (den, sagen anlægges mod). Dernæst skal stævningen indeholde sagsøgerens påstand, som er det konkrete resultat, sagsøgeren ønsker at opnå med sagen. For eksempel: “Sagsøgte tilpligtes at betale 15.000 kr. til sagsøger med tillæg af procesrente.” Endelig skal dokumentet indeholde en sagsfremstilling, der detaljeret redegør for de faktiske og juridiske omstændigheder, som påstanden bygger på, samt en liste over de beviser, sagsøgeren vil fremlægge.

Processen efter stævningen er modtaget

Når retten har modtaget stævningen, sørger den for, at den bliver leveret til sagsøgte. Denne officielle overlevering kaldes forkyndelse og sikrer, at sagsøgte er bekendt med sagen. Sagsøgte får herefter en frist, typisk på 14 dage, til at indsende et svarskrift til retten. I svarskriftet skal sagsøgte forholde sig til påstanden og sagsfremstillingen. Hvis sagsøgte ikke reagerer inden for fristen, kan sagsøgeren anmode retten om at afsige en udeblivelsesdom. En udeblivelsesdom giver sagsøgeren medhold i sit krav, uden at sagen bliver realitetsbehandlet. Denne dom kan derefter bruges til at inddrive gælden via fogedretten.

Stævning eller betalingspåkrav?

I mange inkassosager kan man som alternativ til en stævning anvende den forenklede inkassoproces ved at sende et betalingspåkrav til fogedretten. Denne metode er hurtigere og billigere, men den kan kun bruges, hvis kravet er på under 100.000 kr. (ekskl. renter og omkostninger), og hvis man ikke forventer, at skyldneren vil gøre indsigelse. Hvis skyldneren gør indsigelse mod et betalingspåkrav, overgår sagen automatisk til at blive behandlet som en almindelig civil retssag, der starter med stævningen (betalingspåkravet fungerer her som stævning). En stævning er derfor nødvendig, hvis kravet er over 100.000 kr., eller hvis man fra starten ved, at skyldneren bestrider kravet.