Forkyndelse

Hvad er forkyndelse?

Forkyndelse er den formelle og juridisk gyldige meddelelse om, at en person eller virksomhed har modtaget et retsligt dokument. Formålet med forkyndelse er at sikre, at modtageren er officielt informeret om en verserende retssag eller et juridisk krav, så vedkommende har mulighed for at reagere. I inkassoprocessen er forkyndelse et afgørende skridt, når en sag overgår fra udenretlig til retslig inddrivelse, da det skaber et juridisk bevis for, at skyldneren er blevet gjort bekendt med sagen.

Hvorfor er forkyndelse nødvendig?

For at en domstol kan behandle en sag, skal der være sikkerhed for, at den sagsøgte part (skyldneren) er bekendt med sagens eksistens og indhold. Forkyndelse fungerer som rettens bevis for, at denne information er leveret korrekt. Uden en gyldig forkyndelse kan en retssag som udgangspunkt ikke fortsætte, da det ville stride mod princippet om kontradiktion – altså retten til at blive hørt og forsvare sig. De dokumenter, der typisk forkyndes i inkassosager, er en stævning eller et betalingspåkrav. Når dokumentet er forkyndt, starter en tidsfrist, inden for hvilken skyldneren skal reagere, hvis vedkommende vil gøre indsigelser mod kravet.

Hvordan foregår forkyndelse?

Forkyndelse kan udføres på flere måder, og valget af metode afhænger af sagens omstændigheder. Processen styres af retsplejelovens regler og udføres af en officiel instans, aldrig af kreditor selv. De mest almindelige metoder er:

• Brevforkyndelse: Retten sender to identiske breve til skyldneren. Skyldneren skal underskrive og returnere det ene brev som bekræftelse på modtagelsen.
• Stævningsmandsforkyndelse: Hvis brevforkyndelse mislykkes, kan retten sende en stævningsmand ud til skyldnerens adresse. Stævningsmanden forsøger at aflevere dokumentet personligt. Er skyldneren ikke hjemme, kan det afleveres til andre voksne i husstanden, en arbejdsgiver eller efterlades i postkassen under visse betingelser.
• Digital forkyndelse: Sker via e-Boks. Dokumentet anses for forkyndt, når modtageren åbner det. Der er fastsat frister for, hvornår det betragtes som læst, selvom det ikke er åbnet.
• Telefonforkyndelse: En medarbejder fra retten ringer skyldneren op og læser dokumentets indhold højt. Dette bruges sjældent.
• Forkyndelse i Statstidende: En sidste udvej, hvis skyldnerens adresse er ukendt. Meddelelsen offentliggøres i Statstidende, og dokumentet anses herefter for forkyndt.

Processen sikrer, at sagen kan fortsætte til eksempelvis fogedretten, selv hvis skyldneren aktivt forsøger at undgå kontakt.

Hvad sker der, hvis man nægter at modtage en forkyndelse?

For en debitor er det afgørende at forstå, at det ikke hjælper at ignorere eller nægte at modtage et dokument fra en stævningsmand. Hvis man nægter, vil stævningsmanden notere dette, og dokumentet vil alligevel blive anset for lovligt forkyndt. Konsekvensen er, at sagen fortsætter uden skyldnerens deltagelse. Dette fører typisk til en udeblivelsesdom, hvor retten dømmer til fordel for kreditor, fordi skyldneren ikke har reageret eller fremlagt indsigelser. En udeblivelsesdom giver kreditor et retskraftigt fundament (eksekutionsgrundlag) til at inddrive gælden via fogedretten, for eksempel ved at tage udlæg i skyldnerens værdier. Det er derfor altid en fordel at reagere på en forkyndelse, uanset om man er enig i kravet eller ej.