Fogedretten

Hvad er fogedretten?

Fogedretten er en særlig afdeling ved Danmarks byretter, som har til opgave at tvangsfuldbyrde civile krav. Det betyder, at fogedretten hjælper en kreditor (den, der har penge til gode) med at inddrive en gæld, når en debitor (skyldner) ikke betaler frivilligt. Når en sag om ubetalte regninger ikke kan løses gennem dialog eller udenretlig inkasso, kan den overgå til retslig inkasso, hvor fogedretten spiller en central rolle. Fogedrettens primære formål er at sikre, at retsgyldige krav bliver opfyldt, enten gennem betaling eller ved at stille sikkerhed i skyldnerens værdier.

Fogedrettens opgaver og funktion

For at en sag kan behandles i fogedretten, skal kreditor have et juridisk fundament for sit krav. Dette kaldes et eksekutionsgrundlag. Et sådant grundlag kan for eksempel være en dom fra en retssag, et betalingspåkrav med en påtegning fra fogedretten, et frivilligt forlig indgået mellem parterne eller et gældsbrev. Uden et gyldigt eksekutionsgrundlag kan fogedretten ikke gennemtvinge betaling. Fogedrettens opgave er altså ikke at afgøre, om kravet er berettiget – det er allerede fastslået – men derimod at sørge for, at det bliver betalt. Fogedretten kan også håndtere sager om udsættelse af lejere (udsættelsesforretning) og udlevering af genstande.

Selve fogedretsmødet

Når en kreditor indbringer en sag for fogedretten, indkaldes skyldner til et møde, en såkaldt fogedforretning. Mødet har til formål at afklare skyldnerens økonomiske situation og finde en løsning på gælden. Under mødet skal skyldner under strafansvar afgive oplysninger om sine indtægter, udgifter og eventuelle værdier (aktiver). Hvis skyldner ikke kan betale hele beløbet med det samme, kan der ofte indgås en afdragsordning. Hvis skyldner ejer værdifulde genstande som bil, designermøbler eller elektronik af høj værdi, kan fogedretten foretage udlæg i disse. Et udlæg fungerer som kreditors sikkerhed i værdien og kan i sidste ende føre til et tvangssalg, hvis gælden fortsat ikke betales.

Skyldners rettigheder og pligter

Som skyldner har man pligt til at møde op i fogedretten, hvis man bliver indkaldt. Udebliver man uden gyldig grund, kan man risikere at blive anholdt af politiet og fremstillet i retten. Man har også pligt til at tale sandt om sin økonomi. Samtidig er skyldner beskyttet af retsplejelovens regler om trangsbeneficiet. Denne regel sikrer, at der ikke kan foretages udlæg i aktiver, som er nødvendige for, at skyldner og dennes husstand kan opretholde en beskeden levefod. Det gælder typisk almindeligt indbo, tøj og redskaber, der er nødvendige for skyldnerens erhverv eller uddannelse op til en vis værdi. Formålet er at undgå, at en gældsinddrivelse stiller skyldner urimeligt dårligt.

Resultatet af en sag i fogedretten

En sag i fogedretten kan have flere forskellige udfald. Det bedste resultat for kreditor er en fuld betaling eller en bindende afdragsordning. Et udlæg i skyldnerens aktiver giver også kreditor en sikkerhed, som kan realiseres senere. Hvis skyldner derimod ingen værdier ejer og ikke har betalingsevne, kan vedkommende afgive en insolventerklæring. Med en sådan erklæring anerkender skyldner at være ude af stand til at betale sin gæld. Erklæringen giver skyldner en fredningsperiode på seks måneder, hvor den samme kreditor ikke kan indkalde skyldner til et nyt møde i fogedretten for den samme gæld. Gælden forsvinder dog ikke, og kreditor kan genoptage sagen efter fredningsperiodens udløb, hvis der er grund til at tro, at skyldnerens økonomi har forbedret sig.