Gæld
Hvad er gæld?
Gæld er en økonomisk forpligtelse, hvor en person eller virksomhed, kendt som skyldner (debitor), skylder penge eller en anden ydelse til en anden part, kendt som kreditor. Forpligtelsen opstår typisk på baggrund af en aftale, eksempelvis et lån, et køb på kredit eller en ubetalt faktura for en leveret vare eller tjeneste. Gæld er således det beløb, som kreditor har ret til at kræve betalt af debitor. Når betalingen udebliver, har kreditor en fordring mod debitor, og denne fordring udgør debitors gæld.
Hvordan opstår gæld?
Gæld kan opstå i mange forskellige situationer, både for privatpersoner og virksomheder. En af de mest almindelige årsager er manglende betaling af en faktura inden for den aftalte betalingsfrist. Det kan være en håndværker, der ikke får betaling for sit arbejde, en webshop, der har leveret varer uden at modtage betaling, eller en udlejer, hvis lejer er i restance med huslejen. Gæld kan også stamme fra låneaftaler som banklån, realkreditlån eller forbrugslån. I alle tilfælde er der tale om en situation, hvor en ydelse er modtaget, men hvor den aftalte modydelse (betalingen) ikke er blevet erlagt til tiden.
Gældens bestanddele
En gældspost består ikke kun af det oprindelige skyldige beløb. Når en gæld misligholdes, kan den vokse sig større på grund af renter og omkostninger. Den oprindelige gæld kaldes for hovedstolen. Hertil kan der blive tillagt morarenter (også kaldet strafrenter), som løber fra forfaldsdatoen og kompenserer kreditor for den forsinkede betaling. Derudover kan kreditor pålægge rykkergebyrer for at minde debitor om betalingen. Hvis sagen overgår til inkasso, vil der yderligere blive pålagt inkassoomkostninger, som dækker kreditors udgifter til inddrivelsen.
Misligholdelse og inddrivelse af gæld
Hvis en debitor ikke betaler sin gæld frivilligt, er der tale om misligholdelse. Dette giver kreditor ret til at iværksætte en proces for gældsinddrivelse. Processen starter typisk med udsendelse af rykkere og et inkassovarsel. Reagerer debitor fortsat ikke, kan sagen overdrages til et inkassofirma eller en advokat, som varetager den videre inddrivelse. Denne kan foregå som udenretlig inkasso, hvor man forsøger at opnå en løsning direkte med debitor. Lykkes dette ikke, kan kreditor tage sagen videre til retslig inkasso, hvilket ofte indebærer, at sagen sendes i fogedretten for at få dom for kravet og eventuelt foretage udlæg i debitors værdier.
Forældelse af gæld
En gæld varer ikke evigt. Ifølge forældelsesloven er der en tidsgrænse for, hvor længe en kreditor kan gøre sit krav gældende. Den almindelige forældelsesfrist for de fleste typer gæld, herunder fakturakrav, er 3 år. Fristen regnes fra forfaldsdatoen, men den kan afbrydes, hvis debitor anerkender gælden, eller hvis kreditor indleder retslige skridt. For gæld, der er fastslået ved et gældsbrev, en dom eller et frivilligt forlig, er forældelsesfristen 10 år. Når en gæld er forældet, mister kreditor retten til at inddrive den via retssystemet.
Håndtering af gæld
For en debitor, der har svært ved at betale sin gæld, er det afgørende at handle proaktivt. Den bedste løsning er at kontakte kreditor eller dennes inkassopartner for at finde en løsning. Ofte er det muligt at indgå en afdragsordning, hvor gælden betales tilbage i mindre, overkommelige rater. Ved at indgå i en dialog kan man undgå, at sagen eskalerer til retslig inkasso, hvilket medfører yderligere omkostninger og en eventuel registrering som dårlig betaler i RKI eller Debitor Registret.