Inddrivelse

Hvad er inddrivelse?

Inddrivelse er processen, hvor en kreditor eller dennes repræsentant arbejder for at opkræve en ubetalt gæld fra en skyldner. Når en faktura eller et andet pengekrav ikke bliver betalt til den aftalte tid, kan kreditor iværksætte en inddrivelsesproces for at sikre betaling. Denne proces kan varetages af kreditoren selv (egeninkasso), en advokat eller et specialiseret inkassofirma. Formålet med inddrivelse er at få skyldneren til at betale sin gæld, enten frivilligt eller om nødvendigt ved tvang gennem retssystemet.

Processen for inddrivelse

En inddrivelsessag starter typisk med en udenretlig fase. Denne del af processen, også kendt som udenretlig inkasso, foregår uden domstolenes medvirken. I denne fase vil kreditor eller dennes repræsentant normalt sende en eller flere rykkere efterfulgt af et inkassovarsel. Varselet giver skyldneren en frist på mindst 10 dage til at betale gælden, før sagen overgår til egentlig inkassobehandling. Målet med den udenretlige proces er at opnå en frivillig løsning, for eksempel ved at skyldneren betaler det fulde beløb eller indgår en afdragsordning. Hvis dette lykkes, afsluttes sagen, uden at retssystemet involveres.

Fra udenretlig til retslig inddrivelse

Hvis skyldneren hverken betaler eller reagerer på henvendelserne i den udenretlige fase, kan kreditor vælge at eskalere sagen til retslig inddrivelse. Dette skridt indebærer, at kravet bringes for domstolene. For at kunne gøre dette skal kreditor have et gyldigt retsgrundlag, også kaldet et eksekutionsgrundlag. Et sådant grundlag kan opnås på flere måder, eksempelvis ved at få en dom over skyldneren, ved at have et underskrevet gældsbrev eller ved at sende et betalingspåkrav via fogedretten, som skyldneren ikke gør indsigelse imod. Den retslige proces er mere formel og medfører yderligere omkostninger, som i de fleste tilfælde pålægges skyldneren.

Regler og lovgivning

Hele inddrivelsesprocessen er nøje reguleret for at beskytte både kreditors og skyldners rettigheder. Den centrale lov på området er inkassoloven, som blandt andet stiller krav om “god inkassoskik”. Dette princip betyder, at en skyldner ikke må udsættes for urimeligt pres, chikane eller vildledende oplysninger. Derudover fastsætter renteloven rammerne for, hvor store rykkergebyrer og inkassoomkostninger der må pålægges gælden. Loven regulerer også beregningen af morarenter, som er de renter, der løber på, fra gælden skulle have været betalt. Overholdelse af disse regler er afgørende for, at en inddrivelse er lovlig.

Fogedrettens rolle i inddrivelsen

Når en sag overgår til retslig inddrivelse, er det typisk fogedretten, der håndterer den tvungne fuldbyrdelse af kravet. Kreditor kan anmode fogedretten om at indkalde skyldneren til et møde, hvor skyldneren har pligt til at oplyse om sin økonomiske situation. På baggrund af disse oplysninger kan fogeden foretage udlæg i skyldnerens aktiver, såsom bil, fast ejendom eller værdipapirer. Et udlæg fungerer som kreditors sikkerhed i aktivet og giver ret til at begære det solgt på tvangsauktion, hvis gælden fortsat ikke bliver betalt. Skyldneren er dog beskyttet af trangsbeneficiet, som sikrer retten til at beholde aktiver, der er nødvendige for at opretholde en beskeden husførelse og et beskedent erhverv.