Konkursbegæring

Hvad er en konkursbegæring?

En konkursbegæring er en formel, skriftlig anmodning til skifteretten om, at en person eller en virksomhed (en skyldner) skal erklæres konkurs. Formålet med en konkurs er at afvikle skyldnerens aktiver og fordele værdien heraf ligeligt mellem kreditorerne. En konkursbegæring kan enten indgives af skyldneren selv (egenbegæring) eller af en af skyldnerens kreditorer.

Hvem kan indgive en konkursbegæring?

Både skyldneren og en kreditor kan indgive en konkursbegæring. Når en skyldner selv indgiver begæringen, kaldes det en egenbegæring. Dette sker typisk, når skyldneren indser, at vedkommende ikke længere kan opfylde sine økonomiske forpligtelser. Når en kreditor indgiver begæringen, sker det som et led i et forsøg på at inddrive en ubetalt gæld. For at en kreditor kan begære en skyldner konkurs, skal en række betingelser være opfyldt.

Betingelser for en kreditors konkursbegæring

En kreditor kan kun begære en skyldner konkurs, hvis skyldneren er insolvent. Insolvens betyder, at skyldneren ikke kan betale sin gæld, efterhånden som den forfalder, og at denne betalingsudygtighed ikke kun er midlertidig. Kreditor skal have en reel og ubestridt fordring mod skyldneren. Derudover skal kreditor have en retlig interesse i at få skyldneren erklæret konkurs. Som en del af processen skal den kreditor, der indgiver begæringen, stille sikkerhed for omkostningerne ved konkursbehandlingen. Denne sikkerhedsstillelse ligger typisk på 30.000-40.000 kr. og dækker de indledende omkostninger til skifteretten og kurator. En konkursbegæring er derfor ofte det sidste skridt i en proces med retslig inkasso.

Processen efter indgivelse af konkursbegæring

Når skifteretten modtager en konkursbegæring, indkaldes skyldneren og den kreditor, der har indgivet begæringen, til et møde. På mødet skal skifteretten vurdere, om betingelserne for konkurs er opfyldt, primært om skyldneren er insolvent. Hvis skyldneren ikke møder op, eller hvis skifteretten finder det bevist, at skyldneren er insolvent, afsiges et konkursdekret. Med konkursdekretet fratages skyldneren retten til at råde over sine ejendele, og der udpeges en kurator til at administrere konkursboet. Kurators opgave er at realisere boets aktiver og fordele provenuet blandt kreditorerne efter en fastsat rækkefølge (konkursordenen).

Formålet med en konkursbegæring fra en kreditors perspektiv

For en kreditor kan en konkursbegæring være et effektivt, men også omkostningstungt, redskab til gældsinddrivelse. Truslen om en konkurs kan i sig selv motivere en skyldner til at betale sin gæld. Hvis skyldneren rent faktisk tages under konkursbehandling, giver det kurator mulighed for at undersøge skyldnerens økonomiske forhold grundigt. Kurator kan blandt andet omstøde visse dispositioner, som skyldneren har foretaget op til konkursen, hvis de har været til skade for kreditorerne. Selvom der ikke er garanti for fuld dækning, sikrer konkursen en struktureret og retfærdig afvikling af skyldnerens formue.