Likviditetsbudget

Hvad er et likviditetsbudget?

Et likviditetsbudget er en detaljeret oversigt over forventede ind- og udbetalinger i en given periode, typisk en måned, et kvartal eller et år. Formålet med budgettet er at skabe et overblik over pengestrømmene (cash flow) i en virksomhed eller en privatøkonomi. Ved at forudsige, hvornår penge kommer ind, og hvornår de skal betales ud, kan man sikre, at der altid er tilstrækkelig likviditet – altså kontante midler – til at dække de løbende forpligtelser. Det er et essentielt styringsværktøj til at undgå økonomiske problemer forårsaget af pengemangel, selvom man på papiret har en sund økonomi.

Budgettets opbygning

Et likviditetsbudget består grundlæggende af to hovedelementer: forventede indbetalinger og forventede udbetalinger. Indbetalinger omfatter alle de penge, der forventes at gå ind på kontoen, såsom kontantsalg, betalinger fra en debitor, momstilbagebetaling, optagelse af lån eller private indskud. Udbetalinger dækker alle de penge, der forventes at forlade kontoen, herunder betaling til leverandører, lønninger, husleje, renter og afdrag på lån, skat, moms og investeringer. Forskellen mellem de samlede ind- og udbetalinger i en periode udgør periodens likviditetsvirkning. Budgettet starter med en primobeholdning (startkapital) og slutter med en ultimobeholdning, som bliver primobeholdningen i den efterfølgende periode.

Betydning for kreditor og debitor

For en virksomhed (kreditor) er et likviditetsbudget afgørende for at opretholde en sund drift. Det afslører potentielle perioder med likviditetsunderskud, hvilket giver ledelsen mulighed for at handle i tide. Man kan eksempelvis forsøge at fremskynde indbetalinger fra kunder, aftale en kassekredit med banken eller udskyde mindre presserende betalinger. Uden denne indsigt risikerer en virksomhed at blive insolvent, da den ikke kan betale sine regninger til tiden, selvom den er profitabel. For en privatperson (skyldner) er budgettet et stærkt redskab til at få styr på sin økonomi. Det giver et klart billede af, om der er penge nok til at dække faste udgifter og afdrag på gæld. Står man i en situation, hvor man skal forhandle en afdragsordning med en kreditor, er et veludarbejdet likviditetsbudget et uundværligt dokument, der viser ens reelle betalingsevne.

Forskel på likviditetsbudget og resultatopgørelse

Det er vigtigt ikke at forveksle et likviditetsbudget med en resultatopgørelse. Mens likviditetsbudgettet udelukkende fokuserer på faktiske pengestrømme (ind- og udbetalinger), viser resultatopgørelsen virksomhedens økonomiske resultat (indtægter minus omkostninger) for en periode. En central forskel er, at resultatopgørelsen inkluderer ikke-likvide poster som eksempelvis afskrivninger på aktiver, som er en regnskabsmæssig omkostning, men ikke en udbetaling. Et andet eksempel er et stort salg på kredit: Det vil øjeblikkeligt fremgå som en indtægt i resultatopgørelsen og forbedre resultatet, men det påvirker først likviditetsbudgettet, når kunden rent faktisk betaler fakturaen. Omvendt vil et afdrag på et lån være en udbetaling i likviditetsbudgettet, men det påvirker ikke resultatopgørelsen (kun renteudgiften gør).

Udarbejdelse og anvendelse

At udarbejde et likviditetsbudget kræver en systematisk gennemgang af alle forventede pengestrømme. Processen indebærer typisk, at man opdeler et år i måneder og for hver måned estimerer alle ind- og udbetalinger. Det er afgørende at være realistisk og basere sine estimater på historiske data, indgåede aftaler og kendte fremtidige udgifter. For en kreditor er budgettet et dynamisk værktøj, der løbende bør justeres i takt med, at forudsætningerne ændrer sig. Hvis budgettet viser et kommende likviditetspres, kan det være et signal om, at der skal sættes mere aggressivt ind over for manglende betalinger, eventuelt ved at iværksætte gældsinddrivelse for at sikre de forventede indbetalinger. For skyldneren hjælper budgettet med at prioritere udgifter og undgå yderligere gældsætning.