Lov om inddrivelse af offentlig gæld
Hvad er lov om inddrivelse af offentlig gæld?
Lov om inddrivelse af offentlig gæld, ofte blot kaldet inddrivelsesloven, er den centrale lov, der regulerer, hvordan det offentlige (stat, regioner og kommuner) kan opkræve og inddrive gæld fra borgere og virksomheder. Loven giver den statslige myndighed, Gældsstyrelsen, en række særlige beføjelser til at sikre betaling af gæld til det offentlige. Disse beføjelser adskiller sig markant fra de regler, der gælder for privat gældsinddrivelse, hvor en privat kreditor typisk skal anvende et inkassofirma eller en advokat og ofte involvere domstolene.
Hvilke typer gæld omfatter loven?
Loven dækker en bred vifte af fordringer, som det offentlige har mod en skyldner. Det kan være alt fra ubetalte skatter (f.eks. restskat eller moms), afgifter, bøder fra politiet, til gæld fra offentlige ydelser. Typiske eksempler på offentlig gæld inkluderer:
- Ubetalt skat og moms
- Tilbagebetaling af for meget udbetalt boligstøtte eller andre sociale ydelser
- Ubetalte regninger for daginstitution eller SFO
- Gæld fra studielån (SU-lån)
- Ubetalte bøder, f.eks. færdselsbøder eller parkeringsafgifter udstedt af det offentlige
- Ejendomsskatter
Fælles for al gælden er, at kreditor er en offentlig myndighed, og at inddrivelsen varetages centralt af Gældsstyrelsen.
Hvordan foregår inddrivelsen?
Gældsstyrelsen har adgang til en række effektive inddrivelsesværktøjer, som ikke kræver forudgående behandling i retten. Den mest anvendte metode er lønindeholdelse, hvor Gældsstyrelsen kan pålægge en arbejdsgiver at tilbageholde en del af skyldnerens løn og indbetale den direkte til dækning af gælden. Procentsatsen afhænger af skyldnerens indkomst. En anden metode er modregning, hvor Gældsstyrelsen kan modregne gælden i udbetalinger fra det offentlige, f.eks. overskydende skat. Derudover kan Gældsstyrelsen foretage udlæg direkte i skyldnerens aktiver som fast ejendom, bil eller bankkonti. Dette udlæg har samme retsvirkning som et udlæg foretaget i fogedretten, men processen er hurtigere, da Gældsstyrelsen selv har kompetencen.
Renter og gebyrer ved offentlig gæld
Når en gældspost overdrages til inddrivelse hos Gældsstyrelsen, pålægges der renter. Renteniveauet for offentlig gæld er fastsat i inddrivelsesloven og er typisk højere end de almindelige morarenter, der gælder for private gældsforhold. Denne rente kaldes inddrivelsesrenten og beregnes af den samlede gæld. Formålet med den højere rente er at motivere til hurtig betaling. Ud over renter kan Gældsstyrelsen opkræve gebyrer for de handlinger, de foretager i forbindelse med inddrivelsen. Det kan for eksempel være et rykkergebyr for udsendelse af en betalingspåmindelse eller et gebyr for at foretage udlæg. Disse omkostninger lægges oven i den oprindelige gæld og skal betales af skyldneren.
Forskel på offentlig og privat gældsinddrivelse
Den primære forskel ligger i den myndighed, der står bag inddrivelsen. Ved privat gæld skal en kreditor først sende rykkere og et inkassovarsel, før sagen kan overgå til inkasso. Hvis skyldneren fortsat ikke betaler og bestrider kravet, eller hvis der skal foretages udlæg, skal den private kreditor anlægge en sag ved domstolene, typisk i fogedretten via et betalingspåkrav. Gældsstyrelsen er derimod en forvaltningsmyndighed med udvidede beføjelser. De kan springe mange af disse trin over og har direkte lovhjemmel til at anvende tvangsinddrivelsesskridt som lønindeholdelse og udlæg uden at skulle have en dom eller et forlig først. Denne direkte adgang gør inddrivelse af offentlig gæld til en mere administrativ og ofte hurtigere proces.