Regres

Hvad er regres?

Regres er et juridisk begreb, der dækker over retten til at kræve et beløb tilbagebetalt fra den person, der reelt skylder pengene. Når en person eller virksomhed indfrier en gæld på vegne af en anden, opstår der et regreskrav. Det betyder, at den, der har betalt, kan rette et krav mod den oprindelige skyldner for at få dækket sit udlæg. Regres sikrer, at den endelige betalingsbyrde havner hos den part, der er den egentlige skyldner i et gældsforhold.

Regres ved solidarisk hæftelse

Et af de mest almindelige scenarier, hvor regres bliver relevant, er ved solidarisk hæftelse. Her hæfter flere personer (debitorer) for den samme gæld, og den oprindelige kreditor kan kræve det fulde beløb fra en hvilken som helst af dem. Hvis én debitor ender med at betale hele gælden, har vedkommende et regreskrav mod de øvrige debitorer for deres andel. Forestil dig, at to venner låner 50.000 kr. i banken og hæfter solidarisk. Hvis banken kun kan få pengene fra den ene ven, kan denne ven efterfølgende kræve 25.000 kr. af den anden ven via et regreskrav. Princippet om solidarisk hæftelse beskytter kreditor, mens regresretten sikrer en retfærdig fordeling af gælden internt mellem skyldnerne.

Regres i forsikrings- og garantiforhold

Regres er også centralt i forsikringsverdenen. Hvis et forsikringsselskab udbetaler erstatning til en kunde for en skade, som en tredjepart er ansvarlig for, indtræder forsikringsselskabet i kundens krav mod skadevolderen. Selskabet kan herefter gøre et regreskrav gældende mod skadevolderen (eller dennes forsikringsselskab) for at få refunderet erstatningssummen. Ligeledes opstår regresret ved kaution, hvor en kautionist stiller sikkerhed for en andens gæld. Hvis hovedskyldneren ikke kan betale, og kautionisten må indfri gælden, får kautionisten automatisk et regreskrav mod hovedskyldneren for det betalte beløb.

Hvordan håndteres et regreskrav?

Et regreskrav er juridisk set en ny og selvstændig fordring, der opstår i det øjeblik, betalingen på vegne af en anden finder sted. Den person, der har betalt, bliver ny kreditor, og den oprindelige skyldner bliver debitor i dette nye gældsforhold. Inddrivelsen af et regreskrav følger de samme regler som almindelig gældsinddrivelse. Det kan indebære udsendelse af rykkere og et inkassovarsel, og hvis betalingen fortsat udebliver, kan sagen overgå til retslig inkasso. Her kan kravet indbringes for fogedretten med henblik på at opnå udlæg i skyldnerens værdier.

Forældelse af regreskrav

Det er vigtigt at være opmærksom på forældelsesreglerne for regreskrav. Den almindelige forældelsesfrist er 3 år, men fristen regnes fra det tidspunkt, hvor regreskravet opstod – altså fra den dag, hvor betalingen på vegne af den anden part blev gennemført. Det er ikke datoen for den oprindelige gælds stiftelse, der er afgørende. Hvis man som betaler venter for længe med at gøre sit regreskrav gældende, risikerer man, at kravet bliver forældet og dermed juridisk ugyldigt.