Debitorrente
Hvad er en debitorrente?
En debitorrente er den aftalte rente, som en debitor (skyldner) skal betale for at låne penge eller have en kredit hos en kreditor (fordringshaver). Renten er med andre ord prisen for lånet og kompenserer kreditor for at stille kapital til rådighed og for den risiko, der er forbundet med udlånet. Debitorrenten angives typisk som en årlig procentsats af det skyldige beløb.
Forskel på debitorrente og morarenter
Det er vigtigt at skelne mellem debitorrente og morarenter (også kaldet forsinkelsesrenter). Debitorrenten er den løbende, aftalte rente for selve kreditten. Den påløber, uanset om betalingerne sker til tiden eller ej. Morarenter, derimod, er en strafrente, som kreditor kan pålægge, hvis debitor misligholder sin betalingsforpligtelse og ikke betaler et afdrag eller en faktura til den aftalte tid. Morarenten beregnes kun af det forfaldne beløb og løber fra forfaldsdatoen, indtil betaling sker. En gæld kan således både have en påløbende debitorrente på hovedstolen og en morarente på en forfalden ydelse.
Aftalegrundlag og lovgivning
Størrelsen på debitorrenten fastsættes i den aftale, der indgås mellem kreditor og debitor. Det kan være i et gældsbrev, en låneaftale, en kreditaftale eller i forretningsbetingelserne for et kreditkort. I forbrugerforhold stiller kreditaftaleloven strenge krav til oplysning om renten og de samlede kreditomkostninger (ÅOP) for at sikre gennemsigtighed. Selvom der er aftalefrihed, er der grænser. En urimeligt høj rente kan tilsidesættes af domstolene, hvis den vurderes at have karakter af åger. Hvis der ikke er aftalt en specifik debitorrente, gælder reglerne i renteloven, men i praksis er renten næsten altid specificeret i aftalegrundlaget for lånet.
Beregning af debitorrente
Debitorrenten beregnes som en procentdel af den til enhver tid værende restgæld, også kendt som hovedstolen. Renten kan være enten fast eller variabel. En fast rente er uændret i hele lånets løbetid, hvilket giver forudsigelighed for debitor. En variabel rente kan ændre sig i løbet af lånets løbetid, typisk i takt med udviklingen i markedsrenterne. For eksempel, hvis en person har et lån på 50.000 kr. med en årlig debitorrente på 10 %, vil der efter et år være påløbet 5.000 kr. i renter, forudsat at der ikke er betalt afdrag. I de fleste lån betales renter og afdrag løbende, hvorfor rentebeløbet beregnes af den aktuelle restgæld ved hver termin.
Debitorrentens rolle i en inkassosag
Når en gæld overgår til inkasso på grund af misligholdelse, stopper den aftalte debitorrente ikke med at løbe. Den fortsætter med at påløbe på hovedstolen i henhold til den oprindelige aftale. Det betyder, at gælden fortsat vokser, selvom sagen er under inddrivelse. Det samlede krav i en inkassosag vil derfor typisk bestå af flere elementer: den oprindelige hovedstol, påløbne debitorrenter, morarenter af de forfaldne ydelser samt de inkassoomkostninger, som kreditor eller inkassofirmaet har pålagt i forbindelse med inddrivelsen.