Gældsbrevsloven

Hvad er gældsbrevsloven?

Gældsbrevsloven er den danske lov, der fastsætter de juridiske rammer for gældsbreve. Loven regulerer forholdet mellem en kreditor (den, der har penge til gode) og en debitor (den, der skylder penge), når gælden er formaliseret i et skriftligt dokument. Et gældsbrev er en skriftlig erklæring, hvor en person eller virksomhed ubetinget anerkender at skylde et bestemt pengebeløb. Loven er afgørende for at skabe klarhed over parternes rettigheder og pligter, især hvis gældsbrevet overdrages til en ny kreditor.

Typer af gældsbreve

Gældsbrevsloven opererer med en fundamental skelnen mellem to hovedtyper af gældsbreve: simple gældsbreve og omsætningsgældsbreve. Valget af type har stor betydning for, hvilke indsigelser en debitor kan gøre gældende, hvis gælden sælges videre.

• Simple gældsbreve: Dette er den mest almindelige type i private og mindre kommercielle sammenhænge. Et simpelt gældsbrev er stilet til en bestemt navngiven kreditor. Det kan for eksempel være et dokument, hvor der står “Jeg, Anders Andersen, skylder hermed 10.000 kr. til Bente Bentsen”. Kendetegnet for simple gældsbreve er, at en ny ejer af gældsbrevet ikke får en bedre ret end den oprindelige ejer. Hvis Anders allerede har afdraget 2.000 kr. til Bente, kan han gøre denne indsigelse gældende, selvom Bente sælger gældsbrevet videre til en tredjepart.
• Omsætningsgældsbreve: Disse er designet til at kunne handles nemt og sikkert. De omfatter ihændehavergældsbreve (betales til den, der fysisk har brevet), ordregældsbreve (betales til en bestemt person “eller ordre”) og pantebreve. Her gælder det modsatte princip: En ny kreditor, der i god tro erhverver et omsætningsgældsbrev, kan som udgangspunkt “udslette” (ekstingvere) debitors indsigelser. Hvis Anders’ gæld var stiftet via et omsætningsgældsbrev, og han betaler et afdrag til Bente uden at få det noteret på selve gældsbrevet, risikerer han at skulle betale beløbet igen til en ny kreditor, der ikke kendte til afdraget.

Gældsbrevslovens betydning for inddrivelse

I forbindelse med gældsinddrivelse og inkasso spiller gældsbrevsloven en central rolle. Et gældsbrev er et stærkt bevis for en fordring, da det indeholder debitors skriftlige anerkendelse af gælden. Dette forenkler inkassoprocessen betydeligt, da der sjældent er tvivl om kravets eksistens eller størrelse. Dokumenter som et frivilligt forlig eller en skyldnererklæring, der ofte udarbejdes under en inkassosag, fungerer juridisk set som simple gældsbreve. De skaber et klart og uomtvisteligt grundlag for den videre inddrivelse.

Overdragelse og debitors rettigheder

Når et simpelt gældsbrev overdrages, fastslår gældsbrevsloven, at debitor bevarer alle sine indsigelser. Det kan være indsigelser om, at gælden allerede er betalt, at der er fejl ved den vare eller ydelse, gælden stammer fra, eller at der er aftalt en specifik afdragsordning. For at overdragelsen skal være gyldig i forhold til debitors øvrige kreditorer, og for at debitor skal betale til den rette, skal debitor have meddelelse (denunciation) om, at gældsbrevet har fået ny ejer. Indtil debitor modtager denne meddelelse, kan vedkommende med frigørende virkning fortsat betale til den oprindelige kreditor.