Håndpant

Hvad er håndpant?

Håndpant er en form for sikkerhedsstillelse, hvor en debitor (pantsætter) fysisk overdrager en genstand til en kreditor (panthaver) som sikkerhed for en gæld. Det afgørende kendetegn ved håndpant er, at panthaveren får genstanden i sin besiddelse. Dette adskiller det fra underpant, hvor pantsætteren beholder råderetten over det pantsatte, som det for eksempel ses ved pant i fast ejendom. Håndpant kan kun stiftes i løsøre, det vil sige fysiske, flytbare genstande som smykker, kunst, værdipapirer eller andre aktiver, der kan overdrages fysisk. Aftalen om håndpant formaliseres typisk i et pantebrev eller en panteaftale, der beskriver den sikrede gæld og den pantsatte genstand.

Hvordan sikres håndpant juridisk?

For at håndpant skal være juridisk gyldigt og beskyttet mod pantsætterens andre kreditorer og aftaleerhververe, kræves en såkaldt sikringsakt. Ved håndpant består sikringsakten i, at pantsætteren effektivt fratages rådigheden over den pantsatte genstand. Kreditor (panthaveren) skal have genstanden i sin varetægt på en sådan måde, at pantsætteren ikke længere kan disponere over den. Denne rådighedsberøvelse er kernen i denne form for kreditsikring. Hvis pantsætteren bevarer adgangen til genstanden, for eksempel ved at have en nøgle til det rum, hvor den opbevares, er kravet om rådighedsberøvelse ikke opfyldt, og panteretten er ikke gyldigt sikret.

Panthaverens forpligtelser

Når en panthaver modtager en genstand i håndpant, påtager vedkommende sig en række forpligtelser. Den vigtigste er omsorgspligten. Panthaveren skal opbevare den pantsatte genstand forsvarligt og er ansvarlig for eventuelle skader, der opstår som følge af uagtsomhed. Panthaveren må som udgangspunkt ikke bruge genstanden, medmindre det er specifikt aftalt med pantsætteren. Hvis genstanden genererer et afkast, for eksempel renter af pantsatte værdipapirer, tilfalder dette som hovedregel pantsætteren, men kan efter aftale anvendes til at nedbringe den sikrede gæld. Overholdelse af omsorgspligten er afgørende for at bevare panteretten intakt.

Realisering af pantet ved misligholdelse

Hvis pantsætteren misligholder sin betalingsforpligtelse, har panthaveren ret til at realisere pantet for at få dækket sit tilgodehavende. Dette kaldes tvangsfuldbyrdelse. Realiseringen sker typisk ved et offentligt salg på en tvangsauktion, som afholdes gennem fogedretten. Formålet med en offentlig auktion er at sikre en gennemsigtig salgsproces og opnå den højest mulige pris for genstanden. I visse tilfælde kan parterne have aftalt, at salget kan ske ved et privat underhåndssalg, men panthaveren har stadig en pligt til at varetage pantsætterens interesser ved at opnå en rimelig og markedskonform pris. Et eksempel kunne være en urmager, der har et dyrt ur i håndpant for en ubetalt reparation og sælger det for at dække sit krav.

Provenuet fra salget

Når den pantsatte genstand er solgt, bruges provenuet til at dække panthaverens krav, inklusive hovedstol, renter og omkostninger forbundet med salget. Hvis salget indbringer et beløb, der overstiger den samlede gæld, skal det overskydende beløb (provenuet) udbetales til pantsætteren. Hvis salgssummen derimod ikke er tilstrækkelig til at dække hele kravet, vil panthaveren have et restkrav mod pantsætteren. Dette restkrav er en usikret fordring, som kreditor efterfølgende kan forsøge at inddrive gennem den almindelige inkassoprocessen, på samme vilkår som andre usikrede krav.