Inkassator
Inkassator
En inkassator er en person eller en virksomhed, der har autorisation til at varetage inddrivelse af gæld på vegne af en anden part, kaldet en kreditor. Rollen som inkassator kan varetages af et specialiseret inkassofirma, en advokat eller en medarbejder i den virksomhed, der har penge til gode (egeninkasso). Fælles for dem alle er, at de agerer som mellemmand mellem den, der skylder penge (debitor), og den, der har penge til gode (kreditor), med det formål at sikre betaling af en ubetalt fordring.
Hvem kan blive inkassator?
For at kunne drive inkassovirksomhed i Danmark er det et lovkrav at have en autorisation fra Rigspolitiet. Dette er reguleret i inkassoloven, som fastsætter en række betingelser for at opnå og bevare denne tilladelse. En person, der søger om autorisation, skal være myndig, må ikke være under værgemål og skal have en sund økonomi, hvilket betyder, at vedkommende ikke må være under konkursbehandling. Derudover må personen ikke være dømt for strafbare forhold, der kan skabe en nærliggende fare for misbrug af hvervet. Disse krav sikrer, at inkassatorer opererer inden for en professionel og troværdig ramme, hvilket beskytter både kreditorers og debitorers interesser. Autorisationen skal fornyes hvert femte år.
Hvad er en inkassators opgaver?
En inkassators primære opgave er at inddrive ubetalt gæld. Processen starter typisk, efter at kreditor selv har forsøgt at inddrive beløbet, ofte via en eller flere rykkere. Når sagen overdrages, vil inkassator først og fremmest tage kontakt til skyldneren, normalt via et inkassovarsel og efterfølgende et inkassobrev. Herfra er det inkassatorens opgave at kommunikere med skyldneren for at finde en løsning. Dette kan indebære forhandling om en afdragsordning, hvor gælden betales i mindre rater, eller en aftale om fuld betaling inden for en ny frist. Inkassatorens arbejde foregår i første omgang som udenretlig inkasso, hvor man forsøger at løse sagen uden rettens indblanding.
Regler for god inkassoskik
En inkassator er underlagt strenge regler for adfærd, som er beskrevet i inkassolovens § 9 om “god inkassoskik”. Denne bestemmelse skal sikre, at en debitor ikke udsættes for urimeligt pres, skade eller ulempe. Det betyder konkret, at en inkassator ikke må true med andre foranstaltninger end dem, der er lovlige inden for inkassoprocessen, såsom at indberette til et kreditoplysningsbureau eller at indlede en retssag. Det er heller ikke tilladt at kontakte skyldneren på upassende tidspunkter, for eksempel sent om aftenen eller i weekenden, medmindre det er aftalt. Personlige henvendelser på skyldnerens bopæl eller arbejdsplads må kun ske efter forudgående aftale. Ligeledes er det i strid med god inkassoskik at informere tredjeparter som familie, naboer eller arbejdsgiver om gælden.
Processen efter den indledende kontakt
Hvis den udenretlige proces ikke fører til betaling, kan en inkassator eskalere sagen. Næste skridt er typisk retslig inkasso, hvor sagen overgår til retsvæsenet. Inkassatoren kan på kreditors vegne anlægge en sag ved at sende et betalingspåkrav til fogedretten eller en stævning til byretten. Formålet er at opnå et eksekutionsgrundlag, for eksempel en dom eller et forlig, som giver ret til at tvangsfuldbyrde kravet. Hvis der opnås et sådant grundlag, kan inkassatoren anmode fogedretten om at foretage udlæg i skyldnerens værdier, såsom bil, ejendom eller bankindeståender. Inkassatoren repræsenterer således kreditor gennem hele processen, fra den første henvendelse til en eventuel fogedsag, og sikrer, at alle juridiske skridt tages korrekt.