Inkassoregler

Hvad er inkassoregler?

Inkassoregler er det samlede sæt af love og retningslinjer, der regulerer, hvordan en kreditor eller et inkassofirma må inddrive gæld fra en skyldner (debitor). Formålet med reglerne er at sikre en fair og etisk korrekt proces, der beskytter skyldneren mod urimelig behandling, samtidig med at kreditoren har en klar ramme for at få sine penge. De centrale love på området er inkassoloven, renteloven og forældelsesloven, som tilsammen definerer rettigheder og pligter for alle parter i en inkassosag.

God inkassoskik

Et fundamentalt princip i de danske inkassoregler er kravet om “god inkassoskik”, som er beskrevet i inkassolovens § 9. Dette princip indebærer, at en skyldner ikke må udsættes for unødig skade, ulempe eller krænkelse af privatlivets fred. I praksis betyder det, at inkassohandlinger skal udføres på en hensynsfuld måde. Det er for eksempel i strid med god inkassoskik at kontakte skyldneren på upassende tidspunkter, som sent om aftenen eller tidligt om morgenen, at henvende sig på skyldnerens arbejdsplads uden forudgående aftale, eller at true med at offentliggøre gælden. Ligeledes er det forbudt at anvende truende eller vildledende sprogbrug. Reglerne gælder både for kreditor selv (egeninkasso) og for professionelle inkassofirmaer.

Rykkerprocedure og inkassovarsel

Før en sag kan overgå til egentlig inkasso, skal kreditor som udgangspunkt have fulgt en bestemt procedure. Selvom det ikke er et lovkrav at sende rykkere, er det almindelig praksis og ofte en forudsætning for at kunne pålægge rykkergebyrer. Ifølge renteloven må der maksimalt pålægges et gebyr på 100 kr. pr. rykker, og der må højst sendes tre gebyrpålagte rykkere for samme krav. Det afgørende skridt i inkassoprocessen er udsendelsen af et inkassovarsel, jf. inkassolovens § 10. Dette varsel skal give skyldneren en frist på mindst 10 dage til at betale gælden. Først når denne frist er udløbet, uden at betaling er modtaget, må sagen overdrages til inkasso, og der må pålægges inkassoomkostninger.

Inkassoomkostninger og renter

Når en sag overgår til inkasso, kan der pålægges yderligere omkostninger ud over den oprindelige gæld (hovedstolen). Størrelsen på disse omkostninger er reguleret og afhænger af gældens størrelse. Justitsministeriet fastsætter de maksimale takster for udenretlige inkassoomkostninger i en bekendtgørelse. Disse takster er trappebaserede, så omkostningerne stiger i takt med hovedstolens størrelse. Ud over inkassoomkostningerne har kreditor ret til at kræve morarenter fra forfaldsdatoen. Rentens størrelse er fastsat i renteloven og består af Nationalbankens officielle udlånsrente plus et tillæg (pt. 8 %). For erhvervsdrivende kan der desuden pålægges et kompensationsgebyr på 310 kr.

Retslig inddrivelse

Hvis skyldneren fortsat ikke betaler gælden efter at have modtaget inkassokrav, kan kreditor vælge at gå videre med retslig inkasso. For ubestridte krav (hvor skyldneren er enig i gældens eksistens og størrelse) kan man anvende den forenklede inkassoproces ved at sende et betalingspåkrav til fogedretten. Hvis fogedretten godkender påkravet, får det samme virkning som en dom, og kreditor kan herefter anmode om udlæg i skyldnerens værdier. Hvis skyldneren derimod gør indsigelse mod kravet, overgår sagen typisk til en almindelig civil retssag, hvor en dommer skal afgøre tvisten.

Forældelse af gæld

En vigtig del af inkassoreglerne er reglerne om forældelse, som findes i forældelsesloven. En gæld kan blive for gammel til at blive inddrevet. Den almindelige forældelsesfrist for fakturakrav er 3 år fra forfaldsdatoen. Fristen kan dog afbrydes, hvis skyldneren anerkender gælden (f.eks. ved at indgå en afdragsordning) eller hvis kreditor indleder retslige skridt. Når der er opnået et retsligt fundament for gælden, f.eks. en dom eller et betalingspåkrav, er forældelsesfristen 10 år. Det er derfor afgørende for kreditor at handle, inden kravet forældes, mens det for skyldneren kan være en gyldig indsigelse, hvis kravet er forældet.