Afskrivningsloven

Afskrivningsloven

Afskrivningsloven er den danske lov, der fastsætter reglerne for, hvordan virksomheder skattemæssigt kan fradrage værditabet på deres aktiver. Loven giver virksomheder mulighed for at fordele udgiften til et aktiv over en årrække, i takt med at aktivet slides, forældes og falder i værdi. Disse fradrag kaldes afskrivninger og har direkte indflydelse på virksomhedens skattepligtige indkomst. Det er vigtigt at skelne mellem skattemæssige afskrivninger, som reguleres af afskrivningsloven, og regnskabsmæssige afskrivninger, som følger årsregnskabsloven og har til formål at give et retvisende billede af virksomhedens økonomi.

Hvad regulerer Afskrivningsloven?

Loven omfatter en bred vifte af driftsmidler, som er de aktiver, en virksomhed bruger i sin daglige drift. Det kan være alt fra maskiner, produktionsanlæg og biler til IT-udstyr, inventar og kontormøbler. Hovedprincippet for afskrivning af driftsmidler er saldometoden. Med denne metode samles alle virksomhedens driftsmidler på én samlet konto (saldoværdien). Hvert år kan virksomheden afskrive en fast procentdel (pt. op til 25 %) af den nedskrevne saldoværdi. Dette afspejler, at værditabet ofte er størst i starten af et aktivs levetid. Også immaterielle aktiver som goodwill og patentrettigheder samt bygninger kan afskrives, men efter andre specifikke regler i loven.

Afskrivningslovens relevans for kreditorer og debitorer

Selvom Afskrivningsloven primært er en skattelov, har den relevans i inkassosammenhæng. Når en kreditor (den, der har penge til gode) forsøger at inddrive gæld fra en debitor (skyldneren), er debitors aktiver centrale. I en proces med retslig inkasso kan kreditoren via fogedretten få foretaget udlæg i debitors værdier. Den bogførte værdi af disse aktiver, som er et resultat af afskrivningerne, kan give en indikation af virksomhedens formue. En kreditor skal dog være opmærksom på, at den skattemæssige bogførte værdi ikke nødvendigvis svarer til markedsværdien – altså den pris, aktivet kan sælges for ved et tvangssalg.

Særlige regler: Straksafskrivning

En central og praktisk regel i loven er muligheden for straksafskrivning af såkaldte småanskaffelser. Hvis anskaffelsesprisen for et driftsmiddel er under en fastsat beløbsgrænse, kan virksomheden trække hele udgiften fra i sin skattepligtige indkomst i det år, aktivet er købt. Dette forenkler administrationen betydeligt, da man undgår at skulle afskrive på en lang række mindre aktiver over flere år. Beløbsgrænsen reguleres løbende og er et vigtigt værktøj for især små og mellemstore virksomheder til at styre deres likviditet og skattebetaling.

Forståelse af aktivernes værdi

For en virksomhed er kendskab til Afskrivningsloven afgørende for korrekt skatteplanlægning og budgettering. For en kreditor giver en forståelse af lovens principper et bedre grundlag for at vurdere en skyldnervirksomheds reelle økonomiske situation og værdien af de aktiver, der potentielt kan sikres som betaling for gælden. Selvom loven ikke direkte regulerer selve inddrivelsesprocessen, er den med til at definere værdien af de genstande, som ofte er omdrejningspunktet i en inkassosag. En virksomheds afskrivningspraksis kan således give et fingerpeg om dens finansielle sundhed og evne til at betale sin gæld.