Hovedforhandling

Hvad er en hovedforhandling?

En hovedforhandling er den afsluttende og mundtlige del af en civil retssag ved byretten eller landsretten. Det er her, parterne og deres eventuelle advokater mødes i retten for at fremlægge deres sag, føre beviser og argumentere for deres synspunkter direkte over for en dommer. I inkassosammenhæng er en hovedforhandling relevant, når en debitor har gjort indsigelser mod et pengekrav, og sagen derfor ikke kan afgøres i den forenklede inkassoproces.

Hvornår opstår behovet for en hovedforhandling?

En hovedforhandling er ikke en standard del af inkassoprocessen. Den bliver først aktuel, hvis en sag overgår til retslig inkasso, fordi skyldneren bestrider gældens eksistens eller størrelse. Hvis en skyldner for eksempel hævder, at en leveret vare var mangelfuld, eller at en faktura allerede er betalt, kan kreditor ikke blot sende sagen i fogedretten. I stedet må kreditor anlægge en civil retssag for at få dom for sit krav. Formålet med hovedforhandlingen er at få rettens afgørelse på, hvem af parterne der har ret i tvisten.

Forløbet op til hovedforhandlingen

Inden selve hovedforhandlingen finder sted, gennemgår sagen en skriftlig forberedelse. Processen indledes typisk med, at kreditor (sagsøger) indleverer en stævning til retten, som herefter forkyndes for debitor (sagsøgte). I stævningen beskriver kreditor sit krav og de omstændigheder, det bygger på. Debitor får derefter mulighed for at svare skriftligt i et svarskrift, hvor indsigelserne uddybes. Parterne kan efterfølgende udveksle yderligere skriftlige indlæg (replik og duplik), hvor de kommenterer på modpartens argumenter og fremlægger de beviser, de vil bruge i sagen. Når retten vurderer, at sagen er tilstrækkeligt oplyst, berammes den til hovedforhandling.

Selve hovedforhandlingen i retten

På dagen for hovedforhandlingen møder parterne og deres advokater i retten. Forhandlingen følger en fast struktur, der sikrer, at begge parter bliver hørt. Den starter med forelæggelse, hvor sagsøgers advokat kort redegør for kravet, og sagsøgtes advokat præsenterer indsigelserne. Herefter følger bevisførelsen, som er sagens kerne. Her afgiver parterne og eventuelle vidner forklaring og bliver udspurgt af begge siders advokater og dommeren. Skriftlige beviser som kontrakter, fakturaer og korrespondance bliver gennemgået. Til sidst kommer proceduren, hvor advokaterne opsummerer sagen, argumenterer for de juridiske aspekter og forklarer, hvorfor dommeren bør dømme til fordel for netop deres klient.

Dom og konsekvenser

Efter hovedforhandlingen er afsluttet, optager dommeren sagen til dom. Dommen afsiges normalt skriftligt nogle uger senere. Den part, der taber sagen, bliver typisk dømt til at betale sagsomkostninger til den vindende part, hvilket dækker en del af modpartens advokatudgifter. Hvis kreditor vinder sagen, udgør dommen et eksekutionsgrundlag. Det betyder, at kravet er retsligt fastslået, og kreditor kan herefter anmode fogedretten om hjælp til at tvangsinddrivelse gælden, hvis skyldner fortsat ikke betaler frivilligt. En byretsdom kan som udgangspunkt ankes til landsretten inden for en frist på fire uger.