Inkassoloven § 12
Hvad er inkassoloven paragraf 12?
Inkassoloven paragraf 12 er en bestemmelse i inkassoloven, der fastsætter en specifik rækkefølge for, hvordan en debitors indbetalinger skal fordeles på gælden. Reglen sikrer, at der er klare retningslinjer for, hvilken del af en samlet gældspost der afdrages først, når en skyldner foretager en delvis betaling. Paragraffen er central for både kreditorer og debitorer, da den afgør, hvordan gælden nedskrives over tid.
Dækningsrækkefølgen i § 12
Når en debitor skylder penge, består gælden ofte af flere elementer: den oprindelige gæld (hovedstolen), påløbne renter og diverse omkostninger, f.eks. rykkergebyrer eller inkassoomkostninger. Inkassoloven § 12 fastlægger en obligatorisk dækningsrækkefølge, som en kreditor eller dennes repræsentant (f.eks. et inkassofirma) skal følge, når de modtager en betaling. Rækkefølgen er som følger:
- Påløbne renter
- Påløbne gebyrer og andre omkostninger
- Hovedstolen (den oprindelige gæld)
Denne rækkefølge betyder, at en indbetaling først dækker de renter, der er løbet på gælden. Hvis der er penge tilbage, dækkes de omkostninger, der er blevet pålagt. Først når både renter og omkostninger er fuldt betalt, vil indbetalingen begynde at nedbringe selve hovedstolen.
Formålet med reglen
Formålet med dækningsrækkefølgen i inkassoloven § 12 er primært at tilgodese kreditors interesser. Ved at dække renter og omkostninger først sikres det, at hovedstolen forbliver uændret så længe som muligt. Da der fortsat beregnes renter af hovedstolen, maksimerer denne metode kreditors renteindtægt og skaber et stærkt incitament for debitor til at betale hele gælden hurtigst muligt. For debitor kan det virke demotiverende, at en delvis indbetaling ikke umiddelbart ser ud til at mindske den oprindelige gæld, men reglen skaber forudsigelighed i inkassoprocessen.
Kan dækningsrækkefølgen fraviges?
Inkassoloven § 12 er en beskyttelsesregel for debitor. Det betyder, at den ikke kan fraviges ved aftale, hvis det stiller debitor dårligere. En kreditor og en debitor kan altså ikke aftale, at en indbetaling skal dække hovedstolen før renterne, hvis det samlet set er til skade for debitor. Omvendt er der intet til hinder for, at parterne indgår en aftale, der er mere fordelagtig for debitor. For eksempel kan de aftale, at en indbetaling ekstraordinært skal gå til at nedbringe hovedstolen først, hvilket vil mindske den fremtidige renteberegning. En sådan aftale skal dog være klar og utvetydig for at være gyldig.
Eksempel på anvendelse af § 12
Forestil dig, at en debitor har en gæld på 10.000 kr. i hovedstol. Der er påløbet 500 kr. i morarenter og 1.200 kr. i inkassoomkostninger. Den samlede gæld er dermed 11.700 kr. Debitor foretager en delvis indbetaling på 2.000 kr. via en afdragsordning. Ifølge inkassoloven § 12 fordeles betalingen således:
- De første 500 kr. dækker de påløbne renter.
- De næste 1.200 kr. dækker inkassoomkostningerne.
- De resterende 300 kr. nedbringer hovedstolen.
Efter indbetalingen er restgælden 9.700 kr. i hovedstol, og fremtidige renter vil blive beregnet af dette beløb.