Kongens Foged

Hvad er Kongens Foged?

Kongens Foged er en historisk betegnelse for den myndighed, der i dag er kendt som fogeden. Selvom navnet er forældet, er funktionen grundlæggende den samme: at fungere som statens udøvende magt til at gennemtvinge retslige afgørelser og krav. Når en skyldner ikke frivilligt betaler sin gæld, kan en kreditor, efter at have opnået et juridisk fundament, anmode fogeden om hjælp til at inddrive pengene. Fogeden er en del af fogedretten, som er en afdeling ved byretterne, og dens primære opgave er at sikre, at domme og andre krav bliver efterlevet i praksis.

Hvornår bliver fogeden involveret?

Fogedens rolle bliver aktuel, når en sag overgår til retslig inkasso. Dette sker typisk, efter at den indledende, udenretlige inkassoproces ikke har ført til betaling. For at kunne inddrage fogeden skal kreditor have et såkaldt eksekutionsgrundlag. Dette er et juridisk dokument, der beviser kravets gyldighed og giver ret til at tvangsfuldbyrde det. Et sådant fundament kan for eksempel være en dom fra en retssag, et frivilligt forlig underskrevet af skyldner, eller et gældsbrev. For ubestridte pengekrav kan fundamentet også skabes via den forenklede inkassoproces.

Fra krav til møde i fogedretten

For ubestridte pengekrav kan en kreditor anvende den forenklede inkassoproces ved at indsende et betalingspåkrav til fogedretten. Hvis skyldner ikke gør indsigelse mod kravet inden for 14 dage, får betalingspåkravet samme virkning som en dom og udgør dermed et eksekutionsgrundlag. Herefter indkalder fogedretten skyldner til et møde, en såkaldt fogedforretning. Formålet med mødet er at afklare skyldners økonomiske situation og finde en løsning på den ubetalte gæld. Skyldner har pligt til at møde op og tale sandt om sine økonomiske forhold. Udebliver skyldner uden gyldig grund, kan fogeden i yderste konsekvens beslutte at lade politiet foretage en fremstilling.

Fogedens beføjelser: Udlæg i aktiver

Under fogedretsmødet kan kreditor anmode fogeden om at foretage udlæg i skyldners aktiver. Et udlæg er en juridisk sikring af gælden i en bestemt genstand eller et økonomisk gode, som skyldner ejer. Det kan for eksempel være en bil, fast ejendom, værdipapirer eller penge på en bankkonto. Hvis skyldner efterfølgende stadig ikke betaler, kan kreditor anmode fogeden om at sælge det udlagte aktiv på tvangsauktion for at få dækket sit tilgodehavende. Processen sikrer, at kreditor får en formel ret til værdien af aktivet, som andre kreditorer efterfølgende skal respektere.

Beskyttelse af skyldner

Selvom fogeden har vidtgående beføjelser, er der klare grænser for, hvad der kan tages udlæg i. Retsplejelovens regel om trangsbeneficiet beskytter de ejendele, der er nødvendige for, at skyldner og dennes husstand kan opretholde en beskeden levefod. Dette omfatter typisk almindeligt indbo, tøj og redskaber, der er nødvendige for skyldners erhverv. Viser det sig under mødet, at skyldner ingen værdier ejer, som der kan gøres udlæg i, kan vedkommende afgive en insolventerklæring. En sådan erklæring betyder, at skyldner i en periode på seks måneder er fredet for nye fogedsager fra samme eller andre kreditorer, medmindre der fremkommer oplysninger om nye aktiver.