Kortfristet gæld

Hvad er kortfristet gæld?

Kortfristet gæld er en gældsforpligtelse, som skal betales tilbage inden for en periode på ét år fra den dag, gælden stiftes. Begrebet anvendes både i virksomhedsregnskaber og i privatøkonomi til at beskrive forpligtelser med en kort løbetid. I modsætning til langfristet gæld, som typisk strækker sig over flere år (f.eks. realkreditlån eller større banklån), er kortfristet gæld kendetegnet ved sin hurtige afviklingshorisont. Forståelsen af denne gældstype er afgørende for at vurdere en virksomheds eller en persons økonomiske sundhed og likviditet på kort sigt.

Kortfristet gæld i virksomheder

I en virksomheds regnskab opgøres kortfristet gæld under passiverne og kaldes ofte “kortfristede gældsforpligtelser”. Disse poster giver et billede af, hvilke betalinger virksomheden skal foretage inden for det kommende regnskabsår. Typiske eksempler på kortfristet gæld for en virksomhed inkluderer varekreditorer (ubetalte fakturaer fra leverandører), kassekredit, skyldig moms, A-skat og andre periodiske afgifter. En høj andel af kortfristet gæld kan være et tegn på likviditetspres, da virksomheden konstant skal have tilstrækkelige midler til at dække sine forpligtelser. For en kreditor er det derfor en vigtig indikator ved en kreditvurdering af en potentiel kunde.

Kortfristet gæld for privatpersoner

For privatpersoner dækker kortfristet gæld over en række almindelige forpligtelser. Det kan være alt fra en ubetalt elregning og gæld på et kreditkort til et forbrugslån eller et såkaldt “kviklån”. Fælles for disse er, at de forventes indfriet inden for 12 måneder. Mange af disse gældstyper har ofte højere renter og gebyrer end langfristede lån. Hvis en faktura ikke betales inden den aftalte forfaldsdato, vil den udestående betaling blive betragtet som kortfristet gæld. En sund privatøkonomi forudsætter, at man har overblik over sin kortfristede gæld og sikrer, at den kan afvikles rettidigt for at undgå yderligere omkostninger.

Fra kortfristet gæld til inkasso

Når kortfristet gæld ikke bliver betalt til tiden, kan det hurtigt udvikle sig til en inkassosag. Processen starter typisk, når en kreditor konstaterer, at en faktura er forfalden. Kreditor kan herefter sende en eller flere rykkere, ofte pålagt rykkergebyrer. Hvis betalingen fortsat udebliver efter rykkere og et inkassovarsel, kan sagen overdrages til et inkassofirma eller en advokat. Herefter starter den egentlige inkassoprocessen, hvor der pålægges yderligere omkostninger, og der arbejdes målrettet på at inddrive gælden. Ubetalte regninger, som er en primær kilde til kortfristet gæld, er således den hyppigste årsag til, at både virksomheder og privatpersoner ender i en inkassosag.

Juridiske rammer for kortfristet gæld

Håndteringen af ubetalt kortfristet gæld er reguleret af flere love. Renteloven fastsætter reglerne for, hvor høje morarenter en kreditor må opkræve ved forsinket betaling. Inkassoloven sætter rammerne for god inkassoskik og definerer, hvilke omkostninger der må pålægges en skyldner i forbindelse med inkasso. Derudover er al gæld, også den kortfristede, underlagt forældelsesreglerne. For simple fordringer, som en ubetalt faktura, er forældelsesfristen som udgangspunkt tre år. Det betyder, at en kreditor mister retten til at kræve pengene, hvis kravet ikke er gjort gældende eller afbrudt inden for denne frist. Disse regler sikrer en balance mellem kreditors ret til betaling og skyldners beskyttelse mod urimelige krav og omkostninger.