Påkravsskrivelse

Hvad er en Påkravsskrivelse?

En påkravsskrivelse er en formel, skriftlig meddelelse, som en kreditor sender til en skyldner for at kræve betaling af en forfalden gæld. Skrivelsen fungerer som et juridisk varsel og er en lovpligtig forudsætning, før en sag kan overdrages til inkasso. Uden en korrekt udformet og fremsendt påkravsskrivelse kan en kreditor ikke lovligt pålægge en skyldner inkassoomkostninger eller starte en egentlig inddrivelsesproces. Dokumentet kaldes derfor også ofte for et inkassovarsel eller et § 10-brev, med henvisning til den relevante paragraf i inkassoloven.

Krav til en påkravsskrivelse

For at en påkravsskrivelse er gyldig, skal den overholde de specifikke krav, der er fastsat i inkassolovens § 10. Disse krav er til for at sikre, at en debitor modtager en klar og utvetydig advarsel, før der pålægges yderligere omkostninger. Skrivelsen skal indeholde følgende oplysninger:

• Kreditors oplysninger: Navn og adresse på den, der har penge til gode.
• Gældens specificering: En klar angivelse af, hvad gælden vedrører (f.eks. fakturanummer), samt en opgørelse af kravet. Opgørelsen skal specificere hovedstol, renter og eventuelle gebyrer.
• Betalingsfrist: En frist på mindst 10 dage til at betale gælden. Fristen regnes fra afsendelsen af brevet.
• Varsel om konsekvenser: En tydelig angivelse af, at manglende betaling inden for fristen vil medføre, at sagen overgår til inkasso, og at dette vil påføre skyldneren yderligere omkostninger.

Hvis disse formkrav ikke er opfyldt, er påkravet ugyldigt, og en eventuel efterfølgende inkassoproces vil være uretmæssig.

Formålet med påkravsskrivelsen

Hovedformålet med en påkravsskrivelse er at give skyldneren en sidste chance for at betale sin gæld, før der tages mere indgribende skridt. Den fungerer som en formel eskalering efter en eller flere almindelige rykkere og signalerer, at kreditor nu er parat til at overdrage sagen til professionel gældsinddrivelse. Skrivelsen er et afgørende led i inkassoprocessen, da den dokumenterer, at skyldneren er blevet advaret korrekt. Den er en forudsætning for at kunne starte både udenretlig inkasso, hvor et inkassofirma håndterer inddrivelsen, og retslig inkasso, hvor sagen tages videre til domstolene.

Forskel på en rykker og en påkravsskrivelse

Selvom både en rykker og en påkravsskrivelse har til formål at få en skyldner til at betale, er der en væsentlig juridisk forskel. En rykker er en almindelig betalingspåmindelse, og der er ingen lovkrav til dens indhold, udover hvad der følger af god skik. En kreditor kan sende flere rykkere og pålægge op til tre rykkergebyrer á 100 kr. En påkravsskrivelse er derimod et specifikt juridisk dokument, der skal opfylde kravene i inkassoloven for at have retsvirkning. Ofte sendes påkravsskrivelsen som den sidste rykker i et rykkerforløb, men det er selve indholdet og varslet om inkasso, der giver den status som et påkrav – ikke dens nummer i rækken.

Efter påkravsskrivelsen

Hvis skyldneren betaler gælden inden for den 10-dages frist, der er angivet i påkravsskrivelsen, afsluttes sagen, og der pålægges ikke yderligere omkostninger. Hvis betalingen udebliver, kan kreditor eller dennes inkassopartner straks efter fristens udløb igangsætte inkassoproceduren. Fra dette tidspunkt kan der pålægges inkassoomkostninger, hvis størrelse er reguleret ved lov. Sagen er nu officielt en inkassosag, og den videre kommunikation vil typisk foregå via inkassofirmaet, som vil forsøge at inddrive gælden, eventuelt gennem en afdragsordning eller ved at sende sagen i fogedretten.