Fogedsag
Hvad er Fogedsag?
En fogedsag er en juridisk proces, der foregår i fogedretten, når en kreditor (den, der har penge til gode) søger at få tvangsfuldbyrdet et pengekrav mod en skyldner (den, der skylder penge), som ikke har betalt sin gæld frivilligt. Sagen er det sidste skridt i retslig inkasso og har til formål at sikre, at kreditor får sine penge, enten ved at der tages pant i skyldnerens værdier eller ved, at der etableres en betalingsaftale.
Hvordan starter en fogedsag?
For at kunne starte en fogedsag skal kreditor have et gyldigt eksekutionsgrundlag. Dette er et juridisk dokument, der beviser, at kravet er retskraftigt og kan tvangsfuldbyrdes. De mest almindelige eksekutionsgrundlag er:
- En dom: En afgørelse fra en domstol, der fastslår, at skyldner skal betale beløbet.
- Et betalingspåkrav: En forenklet stævning, som fogedretten har påtegnet, fordi skyldner ikke har gjort indsigelse inden for fristen.
- Et frivilligt forlig: En skriftlig aftale mellem kreditor og skyldner, hvor skyldner anerkender gælden, og det er aftalt, at forliget kan danne grundlag for tvangsfuldbyrdelse.
- Et gældsbrev: Et dokument, hvor skyldner udtrykkeligt har accepteret, at det kan tjene som grundlag for tvangsfuldbyrdelse.
Når kreditor har et sådant grundlag, kan vedkommende eller dennes repræsentant (fx et inkasso firma) sende en anmodning til fogedretten om at indkalde skyldner til et møde.
Processen i fogedretten
Når fogedretten modtager anmodningen, indkaldes skyldner til et fogedretsmøde. Skyldner har pligt til at møde op. Udebliver skyldner uden gyldig grund, kan fogedretten beslutte, at vedkommende skal hentes af politiet. På mødet skal skyldner under strafansvar afgive oplysninger om sin økonomiske situation, herunder indtægter, udgifter og eventuelle værdier (aktiver). Dette kaldes sandhedspligt. Formålet er at afdække, om skyldner har mulighed for at betale gælden, enten med det samme eller via en afdragsordning, og om der findes aktiver, som kreditor kan få sikkerhed i.
Resultatet af en fogedsag
En fogedsag kan have flere forskellige udfald afhængigt af skyldnerens økonomiske situation og vilje til at samarbejde:
- Udlæg: Hvis skyldner ejer værdier som fx bil, fast ejendom, dyrt design eller har penge stående på en bankkonto, kan fogeden foretage udlæg i disse. Et udlæg er en form for pant, der giver kreditor sikkerhed i aktivet. Hvis gælden fortsat ikke betales, kan kreditor anmode om, at aktivet sælges på tvangsauktion. Visse aktiver er dog beskyttet af trangsbeneficiet, som sikrer, at skyldner kan opretholde en beskeden levefod.
- Afdragsordning: Hvis skyldner anerkender gælden, men ikke kan betale det fulde beløb, kan der blive indgået en afdragsordning. Overholdes denne, sker der ikke yderligere i sagen.
- Insolventerklæring: Hvis skyldner ikke ejer noget af værdi, som der kan foretages udlæg i, og ikke har mulighed for at betale af på gælden, kan vedkommende afgive en insolventerklæring. Dette betyder, at skyldner er fredet fra andre kreditorer i 6 måneder og typisk vil blive registreret i et skyldnerregister som RKI eller Debitor Registret.