Konkursbehandling

Hvad er konkursbehandling?

En konkursbehandling er den juridiske proces, der iværksættes, når en person eller en virksomhed er ude af stand til at betale sin gæld og erklæres konkurs af skifteretten. Formålet med processen er at realisere alle skyldnerens værdier (aktiver) og fordele provenuet så retfærdigt som muligt mellem de forskellige kreditorer. Processen starter typisk med, at enten skyldneren selv eller en kreditor indgiver en konkursbegæring til skifteretten. For at en konkurs kan finde sted, skal skyldneren være insolvent, hvilket betyder, at vedkommende ikke kan opfylde sine betalingsforpligtelser, efterhånden som de forfalder, og at denne betalingsudygtighed ikke blot er midlertidig.

Hvordan forløber en konkursbehandling?

Når skifteretten har afsagt et konkursdekret, mister skyldneren råderetten over sine aktiver. Retten udpeger en kurator, som regel en advokat, der får til opgave at varetage boets interesser. Kurators første opgave er at skabe et overblik over og sikre alle aktiver i det, der nu kaldes et konkursbo. Dette omfatter alt fra fast ejendom og varelager til bankindeståender og udestående fordringer. Herefter vil kurator sælge aktiverne bedst muligt for at skaffe midler til at dække gælden. Samtidig opfordres alle kreditorer til at anmelde deres krav i boet inden for en fastsat frist. Kurator vurderer de anmeldte krav og udarbejder en plan for, hvordan de indkomne midler skal fordeles.

Kreditorernes dækning og konkursordenen

Midlerne fra salget af aktiver fordeles ikke ligeligt mellem alle kreditorer. Udbetalingen sker efter en lovbestemt rækkefølge, kendt som konkursordenen. Øverst i hierarkiet står omkostningerne ved selve konkursbehandlingen, herunder kurators salær. Derefter følger krav på løn til medarbejdere og visse afgifter til det offentlige. Først når disse prioriterede krav er dækket fuldt ud, kan de såkaldte simple kreditorer – typisk almindelige leverandører og samarbejdspartnere – forvente at modtage en andel af de resterende midler. I mange konkurser er der desværre ikke tilstrækkelige midler til at dække andet end de prioriterede krav, hvilket betyder, at simple kreditorer ofte kun modtager en meget lille procentdel af deres tilgodehavende (dividende) eller slet intet.

Konsekvenser for skyldneren

For en virksomhed, f.eks. et anpartsselskab (ApS) eller et aktieselskab (A/S), betyder en konkursbehandling, at selskabet ophører med at eksistere, når boet er gjort op. For en personlig ejet virksomhed eller en privatperson, der går personligt konkurs, er konsekvenserne anderledes. Vedkommende mister rådigheden over sine aktiver, som indgår i konkursboet, men gælden forsvinder ikke automatisk. Den del af gælden, der ikke bliver dækket gennem konkursbehandlingen, hæfter skyldneren fortsat personligt for. For at blive gældfri efter en personlig konkurs skal man typisk søge og opnå en gældssanering, hvilket er en separat og krævende proces.

Afslutning af boet og kreditors tab

Konkursbehandlingen afsluttes, når kurator har solgt alle aktiver, behandlet alle anmeldte krav og fordelt de indkomne midler i henhold til konkursordenen. Kurator udarbejder et afsluttende regnskab, som godkendes af skifteretten, hvorefter boet lukkes. For en kreditor, der ikke har fået sit krav fuldt dækket, er den resterende del af gælden som udgangspunkt tabt, når skyldner er et selskab. Dette tab kan ofte fratrækkes skattemæssigt som en del af virksomhedens afskrivninger på debitorer. Det er derfor en væsentlig risiko at yde kredit, og en konkurs hos en kunde kan have store økonomiske konsekvenser for en kreditor.