Simpel fordring

Hvad er en simpel fordring?

En simpel fordring er et pengekrav, som en kreditor (fordringshaver) har mod en debitor (skyldner), men som ikke er baseret på et gældsbrev eller et andet negotiabelt dokument. I praksis er langt de fleste krav i dagligdagen simple fordringer. Det kan for eksempel være en ubetalt faktura for en vare eller en tjenesteydelse, et krav om tilbagebetaling af et privat lån uden et formelt gældsbrev, eller et erstatningskrav. Grundlaget for en simpel fordring er typisk en aftale, en ordrebekræftelse, en faktura eller en kontrakt.

Regler for simple fordringer

Selvom simple fordringer ikke er nedfældet i et gældsbrev, er de stadig reguleret ved lov. Reglerne findes primært i gældsbrevslovens kapitel 3. En af de mest centrale regler er, at en simpel fordring kan overdrages (sælges) til en ny kreditor, medmindre andet er aftalt. Dette sker ofte, når en virksomhed sælger sine udeståender til et inkasso-firma. Det afgørende ved overdragelsen er, at den nye kreditor ikke opnår en bedre retsstilling end den oprindelige kreditor. Dette princip beskytter debitor mod at miste rettigheder, blot fordi kravet skifter ejer.

Debitors rettigheder ved overdragelse

Princippet om, at den nye kreditor ikke får bedre ret end den oprindelige, er en fundamental beskyttelse for debitor. Det betyder, at debitor bevarer alle de indsigelser, vedkommende havde mod den oprindelige kreditor. Hvis debitor for eksempel har købt en vare, der viser sig at være defekt, kan debitor gøre denne mangel gældende over for den nye kreditor, præcis som vedkommende kunne over for den oprindelige sælger. Den nye kreditor kan altså ikke kræve fuld betaling, hvis varen var mangelfuld, og debitor derfor er berettiget til et afslag i prisen. Debitor mister ingen rettigheder, selvom gælden overdrages.

Denunciation – meddelelse til debitor

For at overdragelsen af en simpel fordring skal være gyldig i alle henseender, skal debitor have meddelelse om den. Denne meddelelse kaldes denunciation. Ifølge gældsbrevslovens § 29 kan debitor med frigørende virkning betale sin gæld til den oprindelige kreditor, indtil debitor har modtaget en klar og tydelig meddelelse om, at fordringen er overdraget til en ny kreditor. Meddelelsen sikrer, at debitor ved, hvem vedkommende nu skal betale til, og forhindrer, at debitor kommer til at betale til den forkerte. Først efter modtagelsen af denne meddelelse er debitor forpligtet til at betale til den nye ejer af fordringen.

Forældelse af simple fordringer

Ligesom andre krav er en simpel fordring underlagt reglerne om forældelse. Den almindelige forældelsesfrist er 3 år, jf. forældelsesloven. Fristen regnes som udgangspunkt fra forfaldsdatoen, altså den dag, hvor kravet senest skulle have været betalt. Forældelsesfristen kan dog afbrydes, hvis debitor anerkender gælden (f.eks. ved at indgå en afdragsordning), eller hvis kreditor indleder retslige skridt for at inddrive gælden, f.eks. ved at sende sagen i fogedretten. Hvis forældelsen afbrydes, starter en ny forældelsesfrist. Hvis kravet ikke gøres gældende inden fristens udløb, bortfalder det, og kreditor kan ikke længere kræve betaling.