Udlægsforretning

Hvad er en udlægsforretning?

En udlægsforretning er en juridisk proces, der foregår i fogedretten, hvor en kreditor (den, der har penge til gode) kan få sikkerhed for sit krav i en debitors (skyldners) værdier. Formålet er at sikre, at gælden bliver betalt, enten ved at debitor betaler efterfølgende, eller ved at de udlagte værdier senere kan sælges på tvangsauktion. Processen er et centralt skridt i retslig inkasso, når en skyldner ikke frivilligt betaler sin gæld.

Hvordan starter en udlægsforretning?

For at kunne anmode om en udlægsforretning skal kreditor have et gyldigt eksekutionsgrundlag. Det er et juridisk dokument, der beviser kravets eksistens og størrelse. Et eksekutionsgrundlag kan for eksempel være en dom fra retten, et betalingspåkrav med påtegning fra fogedretten, eller et frivilligt forlig indgået mellem parterne. Med dette grundlag kan kreditor, eller dennes repræsentant som et inkassofirma, sende en anmodning til fogedretten om at indkalde debitor til et møde. Debitor vil modtage en indkaldelse med tid og sted for mødet, som typisk afholdes i den retskreds, hvor debitor bor eller driver virksomhed.

Selve mødet i fogedretten

Under udlægsforretningen, også kaldet en fogedforretning, mødes kreditor (eller dennes repræsentant) og debitor foran en foged. Debitor har pligt til at tale sandt og oplyse om sine økonomiske forhold, herunder indtægter, udgifter og værdier (aktiver). Formålet er at finde aktiver, hvori der kan foretages udlæg. Hvis debitor ikke møder op, kan fogeden i visse tilfælde beslutte, at politiet skal hente vedkommende. Mødet kan også foregå som en “udgående forretning”, hvor fogeden tager ud til debitors bopæl eller virksomhed for at vurdere aktiverne på stedet.

Hvilke aktiver kan der tages udlæg i?

Der kan som udgangspunkt tages udlæg i de fleste af debitors værdier, for eksempel fast ejendom, bil, båd, dyre designermøbler, kunst, elektronik eller penge på en bankkonto. Dog er visse aktiver beskyttet af trangsbeneficiet. Denne regel sikrer, at debitor kan opretholde en beskeden levefod. Det betyder, at der ikke kan tages udlæg i almindeligt indbo, tøj og andre genstande, der er nødvendige for debitors og husstandens dagligdag. Vurderingen af, hvad der er beskyttet, afhænger af de konkrete omstændigheder.

Konsekvenser og muligheder

Når der er foretaget udlæg i et aktiv, må debitor ikke længere råde over det på en måde, der forringer kreditors sikkerhed. Det betyder, at debitor ikke må sælge, pantsætte eller ødelægge aktivet. Hvis gælden fortsat ikke betales, kan kreditor efterfølgende anmode fogedretten om at sætte aktivet på tvangsauktion for at få dækket sit krav. For debitor er den bedste mulighed ofte at forsøge at indgå en afdragsordning med kreditor under mødet. Hvis debitor ingen værdifulde aktiver ejer, kan vedkommende afgive en insolventerklæring. Dette beskytter debitor mod nye udlægsforretninger fra samme kreditor i seks måneder.