Egeninkasso

Hvad er egeninkasso?

Egeninkasso er processen, hvor en kreditor selv varetager inddrivelsen af en ubetalt fordring uden at benytte et eksternt inkassofirma eller en advokat. Selvom en virksomhed håndterer processen internt, er den stadig forpligtet til at overholde de samme regler og love, som gælder for professionelle inkassovirksomheder. Dette indebærer især, at man skal følge bestemmelserne i inkassoloven, herunder principperne for god inkassoskik, som blandt andet forbyder at udsætte skyldner for urimeligt pres eller skade.

Hvordan foregår processen?

Processen for egeninkasso starter typisk, efter at den oprindelige betalingsfrist er overskredet. Kreditor kan sende en eller flere rykkere til skyldneren for at minde om den ubetalte gæld. For hver rykker kan der pålægges et rykkergebyr på maksimalt 100 kr., og der må højst sendes tre gebyrbelagte rykkere for samme krav. Før selve inkassoprocessen kan starte, skal kreditor sende et inkassovarsel. Dette varsel, som ofte er en del af rykker 2 eller 3, skal give skyldneren en frist på mindst 10 dage til at betale gælden. Varslet skal tydeligt oplyse, at sagen overgår til inkasso, hvis betalingen udebliver.

Hvilke omkostninger kan pålægges?

Når sagen overgår til egeninkasso efter 10-dages fristen, kan kreditor pålægge yderligere omkostninger ud over selve gælden og rykkergebyrerne. Disse omfatter inkassoomkostninger, hvis størrelse er fastsat i rentelovens bekendtgørelse om udenretlige inddrivelsesomkostninger. Beløbet afhænger af gældens størrelse (hovedstolen). Derudover kan kreditor kræve morarenter fra forfaldsdatoen, som beregnes efter rentelovens regler. Hvis gælden stammer fra en handel mellem to virksomheder, kan kreditor også opkræve et kompensationsgebyr på 310 kr. Alle disse omkostninger skal specificeres tydeligt over for skyldneren i den første inkassoskrivelse.

Fordele og ulemper ved egeninkasso

Den primære fordel ved egeninkasso er besparelsen, da man undgår at betale salær til et eksternt firma. Kreditor bevarer desuden fuld kontrol over kommunikationen med den pågældende debitor, hvilket kan være en fordel, hvis man ønsker at bevare en god kunderelation. Ulemperne er dog betydelige. Processen er tidskrævende og kræver administrative ressourcer. Derudover er det afgørende at have et indgående kendskab til den relevante lovgivning for at undgå fejl, der kan gøre kravet ugyldigt eller føre til klager over dårlig inkassoskik. En forkert håndtering kan i sidste ende koste mere, end man sparer i salær.

Når egeninkasso ikke er nok

Hvis skyldneren fortsat ikke betaler trods rykkere og inkassoskrivelser, kan kreditor eskalere sagen. Næste skridt er typisk at indlede en retslig inkasso. Dette sker oftest ved at sende et betalingspåkrav til fogedretten, forudsat at gælden er ubestridt og under 100.000 kr. Hvis skyldneren ikke gør indsigelse mod kravet inden for 14 dage, får betalingspåkravet samme virkning som en dom. Dermed opnår kreditor et eksekutionsgrundlag, som kan bruges til at gennemtvinge betaling via fogedretten, for eksempel ved at foretage udlæg i skyldnerens værdier. Mange virksomheder, der starter med egeninkasso, vælger at overdrage sagen til professionelle, når den skal i fogedretten, da den retslige proces er mere formel og kompleks.