Rykker loven

Hvad er rykker loven?

Begrebet rykker loven dækker over de regler, der bestemmer, hvordan en kreditor må udsende rykkere og pålægge gebyrer, når en debitor ikke betaler en regning til tiden. Der findes ikke én samlet lov, der hedder “rykkerloven”. Reglerne er i stedet primært fastsat i renteloven, som specificerer rammerne for både rykkergebyrer, antallet af rykkere og varsling om yderligere inddrivelsesskridt. Formålet med reglerne er at skabe klare og fair vilkår for begge parter i en situation med forsinket betaling.

Regler for rykkergebyrer og intervaller

Når en betaling udebliver, har kreditor ret til at sende en rykker for at minde debitor om den ubetalte gæld. Ifølge rentelovens § 9b må kreditor pålægge et rykkergebyr på maksimalt 100 kr. pr. rykker. Der må højst pålægges gebyr for tre rykkere for den samme fordring. Desuden skal der gå mindst 10 dage mellem hver gebyrbelagt rykkerskrivelse. Den første rykker kan sendes dagen efter forfaldsdatoen, men det er en forudsætning for at kunne opkræve gebyret, at rykkerskrivelsen er afsendt med rimelig grund. Det betyder i praksis, at kreditor skal have konstateret, at betalingen ikke er modtaget.

Særlige regler for erhvervsdrivende: Kompensationsgebyr

I handler mellem virksomheder (B2B) gælder en særlig regel. Her kan kreditor vælge at opkræve et kompensationsgebyr på 310 kr., så snart betalingsfristen er overskredet. Dette gebyr er tænkt som en kompensation for de administrative omkostninger, der er forbundet med forsinkelsen. Kreditor kan kræve dette gebyr, uanset om der sendes en rykker eller ej. Hvis kreditor vælger at opkræve et kompensationsgebyr, kan der ikke samtidig pålægges et rykkergebyr for den første rykker. Kreditor kan dog godt pålægge rykkergebyrer for en eventuel anden og tredje rykker, så længe 10-dagesfristen overholdes.

Inkassovarsel som en del af rykkerproceduren

Før en sag kan overdrages til udenretlig inkasso, skal debitor have modtaget et inkassovarsel. Dette krav fremgår af inkassoloven § 10. Varselet skal give debitor en frist på mindst 10 dage til at betale gælden. Hvis betalingen ikke sker inden for denne frist, kan sagen overgå til inkasso, hvilket medfører yderligere omkostninger for debitor. Inkassovarselet kan sendes som et selvstændigt brev, men det er mest almindeligt, at det er en del af en rykkerskrivelse – typisk den anden eller tredje rykker. Det er afgørende, at det tydeligt fremgår af skrivelsen, at manglende betaling vil føre til inkasso.

Hvor mange rykkere skal man sende?

Der er en udbredt misforståelse om, at en kreditor har pligt til at sende tre rykkere, før en sag kan gå til inkasso. Dette er ikke korrekt. Lovgivningen stiller kun krav om, at der er sendt et inkassovarsel med en 10-dages frist. En kreditor kan i princippet nøjes med at sende én enkelt skrivelse, der både fungerer som rykker og inkassovarsel, og derefter overdrage sagen til inkasso, hvis betalingen udebliver. God forretningsskik tilsiger dog ofte, at man sender en eller flere påmindelser, før man tager skrappere midler i brug. Spørgsmålet om, hvor mange rykkere man skal sende før inkasso, afhænger således af kreditors egen rykkerprocedure, så længe lovens minimumskrav om varsling er opfyldt.