Inkassosager

Hvad er inkassosager?

Inkassosager er sager, der omhandler inddrivelse af ubetalte pengekrav. En sag opstår, når en kreditor (den, der har penge til gode) overdrager opgaven med at indkræve en gæld til en tredjepart. Denne tredjepart er typisk et professionelt inkassofirma eller en advokat, som specialiserer sig i gældsinddrivelse. Formålet med en inkassosag er at sikre, at kreditor modtager den betaling, som en debitor (skyldner) skylder, samt at dække de omkostninger, der er forbundet med inddrivelsen.

Hvornår starter en inkassosag?

En inkassosag kan først formelt begynde, når visse betingelser er opfyldt. Kreditor skal først have forsøgt at inddrive gælden selv. I praksis betyder det, at kreditor skal have sendt mindst én rykker til debitor. Den afgørende betingelse er, at debitor skal have modtaget et inkassovarsel. Dette varsel er ofte en del af en rykkerskrivelse og skal give debitor en frist på mindst 10 dage til at betale gælden. Hvis betalingen udebliver inden for denne frist, kan kreditor lovligt overdrage sagen til inkasso. Det er ikke et lovkrav at sende et bestemt antal rykkere, men inkassovarslet er obligatorisk.

Forløbet i en inkassosag

Når en sag overdrages, starter den del af inkassoprocessen, der kaldes udenretlig inkasso. Her kontakter inkassofirmaet debitor skriftligt med et inkassokrav. Dette brev specificerer gældens størrelse (hovedstol), påløbne renter og de inkassoomkostninger, som debitor nu også skal betale. Omkostningerne er reguleret ved lov og afhænger af gældens størrelse. I denne fase forsøger inkassofirmaet at etablere en dialog med debitor for at finde en løsning. Det kan være fuld betaling, eller hvis debitors økonomi er trængt, en afdragsordning. Al kommunikation skal overholde reglerne for god inkassoskik, som er beskrevet i inkassoloven.

Når sagen går i retten

Hvis debitor fortsat ikke betaler eller reagerer på henvendelserne i den udenretlige fase, kan sagen overgå til retslig inkasso. Dette indebærer, at sagen indbringes for domstolene for at opnå et juridisk bindende fundament for gælden. For ubestridte krav (hvor debitor ikke har gjort indsigelse) anvendes typisk den forenklede inkassoproces, hvor der sendes et betalingspåkrav til fogedretten. Hvis debitor heller ikke reagerer på dette, afsiger retten en dom, der giver kravet retskraft. Med denne dom i hånden kan kreditor via fogedretten gennemtvinge betaling, for eksempel ved at få foretaget udlæg i debitors værdier (fx bil eller ejendom).

Debitors rettigheder og pligter

Som debitor i en inkassosag har man både rettigheder og pligter. Det er afgørende at reagere på henvendelser fra inkassofirmaet. Hvis man er uenig i kravet, skal man straks gøre indsigelse og begrunde hvorfor. En berettiget indsigelse kan stoppe den simple inkassoproces og tvinge kreditor til at anlægge en almindelig retssag for at bevise sit krav. Ignorerer man sagen, risikerer man yderligere omkostninger, en retslig dom og registrering som dårlig betaler i RKI eller Debitor Registret. Det kan også ende med et møde i fogedretten, hvor man under strafansvar skal oplyse om sin økonomi, og hvor der kan foretages udlæg i ens ejendele.