Inkassokrav

Hvad er et inkassokrav?

Et inkassokrav er en formel skriftlig henvendelse, der fremsættes over for en debitor (skyldner) med det formål at inddrive en ubetalt gæld. Kravet udgør det første officielle skridt i inkassoprocessen og sendes, efter at den oprindelige betalingsfrist er overskredet, og efter at debitor har modtaget et lovpligtigt inkassovarsel. Et inkassokrav kan sendes enten af kreditor selv (også kendt som egeninkasso) eller af et professionelt inkassofirma, der handler på kreditors vegne. Formålet er at oplyse debitor om gældens omfang og give en sidste frist til betaling, før der tages yderligere skridt.

Lovkrav til indholdet i et inkassokrav

For at et inkassokrav skal være gyldigt, skal det overholde en række specifikke krav, som er fastsat i inkassolovens § 10. Disse regler er designet til at sikre, at debitor modtager alle nødvendige oplysninger for at kunne vurdere og reagere på kravet. Inkassokravet skal tydeligt angive: kreditors navn og adresse, en præcis opgørelse af gælden (hovedstol, renter og gebyrer specificeret hver for sig), hvad gælden stammer fra (fx fakturanummer eller aftale), samt en betalingsfrist på mindst 10 dage fra afsendelsen. Derudover skal det fremgå, hvilke konsekvenser det vil have, hvis fristen ikke overholdes, herunder muligheden for yderligere omkostninger og retslige skridt. Hvis disse oplysninger mangler, kan kravet være ugyldigt, og debitor er ikke forpligtet til at betale de pålagte inkassoomkostninger.

Processen før og efter et inkassokrav

Før en sag kan overgå til inkasso, og et inkassokrav kan sendes, skal kreditor have sendt mindst ét inkassovarsel til debitor. Dette varsel giver debitor en frist på mindst 10 dage til at betale gælden og advarer om, at sagen ellers vil blive overdraget til inkasso, hvilket medfører yderligere omkostninger. Ofte sendes dette varsel som en del af den sidste rykker, men loven stiller ikke krav om, hvor mange rykkere der skal sendes. Når inkassovarslets frist er udløbet, kan inkassokravet fremsættes. Hvis debitor fortsat ikke betaler efter at have modtaget inkassokravet, vil sagen typisk fortsætte i den udenretlige inkassoproces med yderligere henvendelser. Reagerer debitor stadig ikke, kan kreditor vælge at eskalere sagen til retslig inkasso, hvor sagen indbringes for fogedretten.

Omkostninger forbundet med et inkassokrav

Når et inkassokrav sendes, har kreditor ret til at pålægge debitor en række omkostninger, forudsat at det oprindelige krav er berettiget. Disse omkostninger dækker kreditors udgifter til inddrivelsen. De primære omkostningstyper er inkassogebyrer og morarenter. Inkassogebyrernes størrelse er lovreguleret og afhænger af gældens hovedstol. Satserne fastsættes i bekendtgørelsen til renteloven og justeres løbende. Morarenter er renter, der påløber fra forfaldsdatoen, og som skal kompensere kreditor for den forsinkede betaling. Rentefoden fastsættes som udgangspunkt af Nationalbankens officielle udlånsrente med et tillæg, der er specificeret i renteloven. Debitor er juridisk forpligtet til at betale disse omkostninger sammen med den oprindelige gæld.

Debitors rettigheder og pligter ved modtagelse

Som debitor er det afgørende at reagere på et inkassokrav. Hvis du anerkender gælden, bør du betale det fulde beløb inden for den angivne frist. Er du ude af stand til at betale hele beløbet på én gang, er det en god idé straks at kontakte kreditor eller inkassofirmaet for at forsøge at indgå en afdragsordning. Hvis du er uenig i kravet eller mener, det er forkert, skal du gøre indsigelse. En indsigelse skal være skriftlig og sendes til den, der har fremsat kravet. I indsigelsen skal du klart og tydeligt begrunde, hvorfor du bestrider kravet. Når en indsigelse er fremsat, må inkassoprocessen ikke fortsætte, før kreditor har fået rettens ord for, at kravet er berettiget. At ignorere et inkassokrav vil kun føre til yderligere omkostninger og potentielt en registrering i et debitorregister som RKI.